En dag med indtryk af mange slags.

Hold da op ! I skrivende stund er vi indlogeret på et guesthouse i en oplandsby til Entebbe. 

Camilla og jeg deler et dobbeltværelse med en dobbeltseng til hver. 

Der er tv på værelset 

og wc og bad, sågar et par grønne klipklapper ved bruseren, til fri afbenyttelse.


Kl er 20.00 og lige efter vi havde tjekket ind forsvandt strømmen - bom-buller-mørkt blev det, især for min roomie som befandt sig på det "lille hus". Godt vi havde bevæbnet os med lommelygter ;)

"Bank-Bank" come in !! " hello - here is your soap" thank you.
"Bank-bank" come in!! " oh, I'm so sorry for the power, we turn on the generator now.
Do you need anything?" Yes, 2 bottles of wather. " cold or warm?" Excuse me...." Cold or warm?"
Hehe, det er sandt, det er kun os mzungoer der drikker kolde drikke, uganderne foretrækker dem tempererede .

Ellers består lydkulissen af summende stemmer, kvækkende frøer, bøn fra det nærliggende hinduistiske tempel og en transistorradio der afspiller lokal musik.

Lugtekulissen er en blanding af bålrøg, lettere indelukket værelse ( hvor vi ikke lufter ud, mere end hullerne over yderdøren flankeret af net tillader, da vi ellers risikerer at få myg ind, hvilket ikke duer for vores moskitonet er ikke helt nyvaskede og vi har valgt at lade dem hænge i deres fine knuder over sengene).

Synskulissen kan I selv se på billederne - (der er altså dør til wc-et ;))
Så gik hinduen igang igen, håber ikke deres aftenmesse slutter alt for sent :)
... det viste sig så idag, ifølge Camilla som vågnede af og til, at det vist var en hel-natsbøn de havde kørende ;)

Turen hertil - som tager ca 3-3,5 time- gik rigtig fint, indtil en boda-boda med 4 mand 5 meter foran os, kom i slinger og væltede.

Tre mand slog kolbøtter ( ikke de mænd på dette billede ) med knallerten men den fjerde røg ind under den lastbil der passerede dem i samme øjeblik - puha, det var grimt. Bilen foran os var hurtig til at køre væk, vi blev desværre lukket inde af alle de mennesker der stimlede sammen for at hjælpe og kigge.
Da der var så mange på stedet valgte vi at slå bak og køre derfra. Det var en grim oplevelse. Hver dag er der mange trafkdrab, da hovedfærdselsreglen er, at de største komme først og de mindre har i store træk selv ansvar for at komme væk.
Temmelig rystede kørte vi videre under Ruths kyndige kørsel - hun er sej !! Respekt Ruth.

I Kampala startede Ruth hos hendes indiske frisør mens vi futtede lidt rundt i området.
Bagefter forsøgte vi at hæve kontanter, hvilket ikke lykkedes for os, så det må vi prøve igen i morgen, så Ruth har lagt ud for mine indkøb, da hun havde kontanter med fra hendes lokale bank.

Vi var rundt i et par supermarkeder og købe lidt af det man ikke kan få i Masaka hvorefter turen ud af byen i rushhour begyndte. 

Vores erfarne chauffør klarede den til UG - på trods af div. tosporede rundkørsler uden linjer eller skilte til at markere placering, samt diverse lyskryds med mange spor samt to betjente der dirigerede trafikken og vist nærmest så det som et privilegie at vinke frem alt imens det røde lys indikerede stop - og deres gestikuleren lod vide, at det var dem og ikke lyskrydsene der havde autoriteten.

Nu fortæller mine øjne mig at det er sovetid og efter at have klapset to myg har jeg alligevel besluttet at sove under net - ingen grund til at lege med skæbnen og holder jeg mig midt i sengen er jeg dejlig fri for nærkontakt med nettet .

Godnat og tak for en instryksrig dag hvor vi,trods alt, er blevet beskyttet for uheld.

Så blev det fredag og kl. 7 i morges samlede vi Louise op i lufhavnen, en sød, frisk, dansk ung kvinde som skal være volontør. Efter en lille køretur nåede vi supermarkedet hvor vi skulle købe bl.a. kød med hjem. Det skal man ikke købe her i Masaka med mindre man har en meget solid mave og tarmflora ;)

Nabo til supermarkedet lå en lækker cafe hvor vi bestilte vores morgenmad.
På den anden side af vejen lå en bibelskole ( tror vi nok ) som holdt morgenandagt og sang, både rent og uden forvrængende forstærker, imens vi spiste, det var hyggeligt.

Sådan så min healty-menu ud, serveret af en flink tjener der undrende vedblev at spørge om jeg virkelig skulle have teen sort, for han havde da også honning hvis jeg hellere ville have det i :)

Efter at have købt alt hvad vi skulle bruge det næste stykke tid, gik turen atter mod Kampala. 

Her en en af de mange boda-boda med overlæs, vi så også flere med døre og tømmer der blev fragtet på bagagebæreren.... ham her er da klog nok til at tage en hjelm på..... 

En af de utallige 4-hjulede taxier. De har de vildeste reklamer og slogan - en af dem vi kørte bagved hed "Noahs ark 2" ....

Her er der boda-boda-parkering foran en markedsplads i en landsby langs vejen.

her er det friske og levende høns der bliver båret fra lastbilen bagved, de skal nok sælges videre i levende live på markedspladsen...

Her er det lige et hurtig snap-shot ud af vinduet, hvor kvinder og børn fragter ting på hovedet - det lærer de fra ganske små.

På vejen fra Kampala til Masaka passerer man ækvator - her har Camilla indvilliget i at stille op som model.

En stor del af vejen er belemret med vejarbejde, da de støber en bedre vej - ingen overdrivelse.

Så blev mor-Klits køkkenlager lige fyldt op til det næste stykke tid - deeejligt :)

Det var en varm dag idag, 28 grader og det var skønt at komme hjem i skyggen og nyde en kop kaffe til udsigten fra terrassen. 


Dagen sluttede ( næsten) med god dansk hakkebøf, brun sovs ( og nej, jeg har ingen kulør) og Irish potatoes, som vores alm. kartoffel hedder på disse kanter. 

Endnu en dag med mange indtryk og godt mættet vil jeg nu putte børnene, hygge lidt med David ( som tager turen til Kampala i morgen/overmorgen sammen med Carsten, for at hente en dansk ven som skal være her i 14 dage ) og så ellers nyde en nat under en net der ikke er fyldt med gammelt støv ;)

En dag med marked, babyhjem og hygge

Så blev det vist tid til en ordentlig blok fra en pc - så er det lidt lettere at få det hele med....

I dag sov vi længe, det er som om vi ikke helt har fået finjusteret til lokal-tid adderet med ferien-er-slut-tid, så det var rart. Det var dejlig overskyet fra morgenen af, hvilket Marcus, Rebecca og jeg nød. Solens styrke overrumplede os i går og vi er nærmest selvlysende i mørket - av, av.... Marcus og Rebecca valgte derfor at hoppe i poolen en times tid og blive kølet lidt af..

Efter frokosten havde Alex - som har været volontør her i 10 mdr og (desværre) afslutter om et par dage - lovet os en guidet rundtur i city, så vi kunne få lidt overblik over de bedste handessteder og de bedste ( tror vi nok ) mzungo-priser ( mzungo betyder hvid mand på luganda ).

Her er lige et wiev fra Masakas hovegade og nogle af de mange mange små butikker der ligger tæt på begge sider. Der er 6-7 såkaldte supermarkeder, vel at sammenligne med brugsen derhjemme for 30-40 år siden, men de er rene, priserne er faste og varene er i embalage, så det er helt fint ;) 

Ind ad en lille afstikker fra hovedgaden gemte der sig et frugt- og grøntmarked med alt hvad man kan ønske sig for at lave lækkert tilbehør og snacks. Ales viste os hvor han plejer at handle og introducerede os til den flinke kvinde og sagde hun skulle give os de samme priser som han fik - omend han, som han sagde, han sikkert fik det til mzungo-priser ;) Det er vel også ok de tjener lidt ekstra på os...

Mælken købte vi hos byens bedste mælkehandler, som opbevarede den friske mælk i en balje i en dybfryser. Vi kunne så bestille hvor meget vi skulle have og hun omhældte det i 1 liters poser. Da man ikke gør så meget i at decinficere og den slags fine sager, i forbindelse med malkning, skal den koges før brug. 

Så i baljen og på gasblusset med den - så køler den af i køleskabet og i morgen kan jeg skumme den. Fløden og noget af mælken skal bruges til at lave youghurt af, men den process har jeg ikke lige fået igang endnu.

og æggene er ganske vist fra fritgående høns, de render over det hele og finder lidt mad hist og pist. 

På hjemvejen passerede vi dette bjerg af brugte bildæk - omme bag stakken sidder et par mand og laver klip-klapper ud af dækkene, det er da genanvendelse.

Her er en af sidegaderne til hovedgaden. På hvert gadehjørne og lidt til, holder der knallerter - eller boda-boda, som de kaldes her - det er de lokale taxi. Man hyrer en og siger hvor man skal hen, hopper op bag på med varer og hvad ellers og bliver kørt hen hvor man ønsker for et par kroner. Der kan snildt sidde 3 ugandere - ud over chaufføren - os så lige et par poser med varer.

Nok om marked for denne gang. Efter at have læsset varer af begav vi os ud til UCCs babyhjem, hvor der pt. bpr 22 forældreløse børn. Der er koblet 5 lokale kvinder til hjemmet og de passer børnene og skiftes til at sove hos dem. Mama-Rose er leder og er en rigtig mama, stor, smilende og imødekommende. Drengen her hedder Henry og har kune boet der i nogle uger. Han blev fundet vandrende hvileløst rundt i en park og var blevet efterladt af en onkel - så vidt jeg husker. Han var helt slap og slukket i blikket, men nu smiler han og vil gerne have et klem. Han sad og spillede xylofon for mig da vi kom. 

Drengen der står her sammen med Camilla hedder Jeremiah og er mine forældres sponsorbarn. Ham havde vi en gave med ned til som han blev rigtig glad for. Alle børnene stimlede sammen for at kigge og alle virkede til at accepterer at det var hans gave.

Drillepinden her hedder Samuel og han var helt vild med David. De lavede ansigter og fik rigtig grinet sammen." Bye-bye, I love you David ";) så de blev vist venner.

Det var bare sagen at få lov at prøve solbriller - det vendte ihvertfald lige mundvigene fra nedad til opad ;) Pigen bagved er den ældste af børnene, så et rendyrket babyhjem kan man jo ikke sige det er, men børnene har jo ikke andre steder at gå hen. Der drømmes om et hjem for de ældre børn også når midlerne kommer til det...

Det var mange indtryk på en dag og jeg er ved at være klar til at se dyner nu. Imorgen går turen til Kampala sammen med Camilla og Ruth ( som er den kvindelig del af ophavsparret til UCCs arbejde) hvor vi skal hente en besøgende. Da de helst ikke kører i mørke ( grundet temmelig store huller i vejen, mennsker der cykler og går i mørket, biler der ikke kører med lys og andet som man helt ikke skal kollidere med) kører vi dagen før og sover på et gæstehus, så vi er klar tidligt om morgenen når hun ankommer med fly. 

Billedet herover er muren der går rundt om grunden hvor vi bor. Det er ikke os der bliver holdt inde, men eventuelle ubudne gæster der bliver hindret adgang. Der ud over går der en nattevagt på grunden, så vi føler os meget trygge.

Jeg slutter lige af med en af de firbenede, dem er der mange af. Et firben har da også valgt vores loft som natlogi, så er det meget rart at sengen er dækket af myggenet :)

Som I kan høre er der mange indtryk og vi har fået en rigtig god start hernede og ser med forventning fremad.

Husk at nyde livet, vi har det kun den samme gang.