Så er vi her

Siddende her i skyggen med en kop frisk kaffe og udsigt over Masaka og opland føler jeg mig enormt priviligeret - tænk at få lov at få denne oplevelse, det er dog fantastisk .

Vi ankom i morges Kl 4.15 lokal tid og blev hentet af Carsten og Moses i Entebbe, for derefter at begive os mod Masaka. Humøret var højt og rejsen forløbet super godt - det eneste vi manglede var lidt søvn og tænk sig, det lykkedes Carsten at få os alle bumlet i søvn på de lokale veje og vi fik os hver et par timers søvn.

Ruth stod klar med lækker morgenmad da vi ankom og efter at have nydt den sammen var det tid til indflytning i vores nye hjem. Billederne kommer herunder i en lind strøm, da jeg blogger fra min iPad.

Camilla har fået sin egen hytte og vi andre deles om en lidt større model. De er super lækre og vores boligstandart er klart forbedret. Der var møbleret og indkøbt mad til at starte på - rigtig skønt 😀
Der stod endda et familiefoto i ramme, som de havde været smarte at printe ud fra facebook.

Nu vil jeg ind og prøve at vække Rebecca som dejsede om for en tre timer siden ... hvis det lader sig gøre. Marcus har ikke sovet mere end det i bilen siden vi drog fra DK fredag Kl 6.30 - vildt nok.

På vej mod Uganda .

Så hænger vi i luften lidt fra Bucarest, på vej mod Istanbul hvor vi skal skifte fly på rejsen videre mod Masaka, Uganda.
Det er meget uvirkeligt og super spændende. Tænk sig, næste gang vi sover i en seng er vi i Masaka.

Faktisk er jeg ikke så godt til nye og uvante omgivelser, jeg har det bedst med det kendte og trygge - så jeg glæder mig meget til vi når frem og får os indlogeret og skabt et hjem.

Her i kabinen står den på film, tidsfordriv med ipads og for Camillas vedkommende en del rastløshed, hvilket giver sig udsalg i, at hun har set en halv film, læst lidt, spist lidt, rodet lidt med sædeskærmen og ellers tjekket jævnligt hvornår vi lander ....
Det skal da nok blive festligt på næste fly der har en rejsetid på 6,5 time 😮

Iih, nu hold de pause på rækken bagved - de har talt meget højlydt og fuldstændig uafbrudt siden vi lettede - nu er her dejlig stille, der høres kun lidt summen og et "kliiiing" når en og anden ringer på klokken. Marcus har fanget den med klokken. Vi ringede efter noget at drikke og nærmest før jeg nåede at slå bordet ned ringede han igen med ordene: "jeg har drukket det og vil gerne have hentet mit tomme glas" Hehe / service kan man snart vænne sig til .

Så står den på indflyvning til Istanbul og vi er i fuld gang med at udligne tryk i ørerne .

Rebecca har fotograferet ud af vinduet undervejs, lidt svært at få godt, men udsigten er jo fascinerende oven over skyerne.

Så er det nu, det er lige om lidt ....

Så er det nu det er lige om lidt, der er afgang mod Uganda!!
Det er vildt spændende og midt i al pakketomulten glæder vi os vist nok 😉

Denne her blog er fra min iPhone da min computer er pakket væk og sat på lager indtil sommer, sammen med alle de andre ting der ikke kommer med på dette eventyr.
Vi har fået sagt farvel til rigtig mange mennesker og midt i al spændingen er det også lidt vemodigt - men, men - returbilletten er jo dateret til 30. Maj, det er jo lige om hjørnet 😉

Nogle af vores rigtig skønne venner diskede op med lækker aftensmad og et par timers intens hygge. Rigtig dejligt afbræk og skønt ikke at skulle kokkerere lige idag 😏

Imorgen står den på rengøring og aflevering af hund og katte og forbi Mariager og sige farvel til Simon og tage Miriam med som chauffør. vi overnatter hos mine forældre og fredag morgen er der afgang mig Københavns lufthavn Nu er krudtet brugt for idag og jeg vil stige til køjs for sidste gang her i "Fyrrekoglen".