Siddende her på terrassen mens morgedisen forsvinder over dalen til fordel for solens varme stråler, bliver jeg fyldt med taknemmelighed over det liv der er blevet mig til del.
Tænk at jeg får lov at sidde her under Ugandas sol og nyde en rolig lørdag morgen. Trafikken er så småt ved at tage fat og man kan høre den blandes med flere og flere stemmer. Roen holder dog længere på sådan en lørdag end på hverdagene.
Luften her til morgen er kølig og jeg må have en trøje over skuldrene - det er dejligt, for om få timer har solen virkelig fat og vi er igang med endnu en varm dag.
Hvordan er det så at bo i Africa, nærmere bestemt Masaka, Uganda. For mig er det er dejlig oplevelse. Jeg synes det har være nemt at falde til hos danskere, andre vesterlændinge og blandt de lokale jeg har mødt indtil nu. Det er et meget venligt og smilende folk og de har let til latter. David især er god til at lave sjov og latteren skaber hurtigt en kontakt hvad enten er på markedet, snakker med de ansatte her på grunden ( vagter og stuepiger) eller den lokale pastor Thomas.
Her er de lokale haveredskaber - da jeg spurgte "Mel" ( som vi kalder vagten her på grunden. Han har et afrikasnk navn jeg ikke helt har styr på at stave/sige, men på hans kedeldragt står MEL, så det kalder vi ham ) efter en rive til at fjerne sten med vidste han vist ikke hvad jeg talte og, han bøjede sig bare ned og fjernede det med hænderne ;)
Her er Mel igang med at bryde den røde jord op for mig, så jeg kan få sået lidt ærter og majs o.lig.
Her kommer de gæve gutter slæbende med jord til min have. Den blev dog fragtet på boda-boda det meste af vejen.
Her er de på vej op ad trapperne, til stor morskab for Jane ( en af stuepigerne ) der stod ovenfor og skraldgrinede af dem :D
Jeg har fået sået lidt, og der kommer flere billeder når det begynder at spire ( måske I ikke er interesserede, men jeg er for tosset til at lade være )
Den lokale colamand var så frimodig forleden da David og Camilla var der for at købe sodavand, så han henvendt til David siger: Can I have her?? Det mente David så ikke lige var nogen god idé, hvortil en kvinde ved siden af replicerer: Do you not like ugandans? Jo jo, det kunne han godt, men ikke lige som mand til hans datter. Camilla blev noget overrasket over det tilbud, men grinede dog bare af det :)
I aftes var vi budt ud til en canadisk familie lidt uden for byen. De er ansat til at drive en pigeskole. Det var en rigtig hyggelig aften, jeg fik øvet mit engelske og vi havde det hyggeligt og sjovt. Børnene brugte lidt tid til at se hinanden an, men kom så godt igang med et spil monopoly :)
Det er altid spændende at møde nye mennesker og høre om deres liv og virke.
I mandags var vi indbudt til middag hos føromtalte pastor Thomas, men vi måtte desværre melde afbud da jeg var syg et par dage. Jeg håber det bliver i næste uge, for jeg vil gerne møde hans kone og lære dem lidt at kende. Han har ansvaret for de vagter der er på grunden her og de andre steder hvor UCC har til huse, så han kommer ofte forbi for at tilse dem og så får vi gerne en lille snak. Han er en meget omsorgsfuld mand.
Her er så et lille glimt af mit hjemme-kontor. Min Iphone og et trådløst tastatur - på den måde kan jeg ordne det meste ( det er dog skønt når jeg kan snuppe en pc hvis David eller Camilla lader deres ude af syne et øjeblik - som nu )
Dagen idag står på afslapning ( som de fleste andre dage her ) og så skal vi en lille tur ud på en farm i nærheden, hvor en af volontørerne boede sidst hun var jer - det glæder jeg mig til.
Jeg tror bestemt også poolen skal i brug over middag engang, det er fantastisk lige at blive kølet godt ned midt på dagen og så er det rart med en svømmetur.
Fam. Jespersen kommer til aftensmad så nu skal vi ud og se om vi kan finde noget kød et sted ;)
Rigtig god weekend til jer alle - husk at nyde de mennesker I er tæt på - vi er ment som gaver til hinanden :)
Her under køkkenbandaens tag, hvor der er skygge og vind har jeg lige besluttet, at det er tid for en lille update her fra Masaka.
Varmen har for alvor sat ind og regntiden er forbi. Man skal ikke klage over varmen, da slet ikke overfor alle jer der bor på den nordlige halvkugle, men her er altså varmt og vi skal virkelig huske at få drukket nok. Når det så er sagt, så er det dejligt med varme og sol, især når man som vi, er så heldige, at bo på samme grund som swimmingpoolen ;)
De sidste par dage har jeg ligget på langs med lidt syge-halløj, nu er jeg oppe igen og beordret af David, drikker jeg væske så jeg er ved at sprænge læk.
Idag har jeg været på besøg på babyhjemmet sammen med Mamma-Ruth og tømren Joe, som har et tømrerfirma der hedder "hope for the bedst" - " og det gør vi så når vi bestiller møbler hos ham" siger Ruth ;) En sponsor har betalt for at der kan bygges møbler til deres opholdsrum - så må vi se om deres Mammas har lyst til at bruge dem, de er jo vant til at sidde på en måtte på terassen og spise alle deres måltider. Vi målte og regnede og tegnede og prøvede at forstå hvad hinanden tænkte ;) Det værste var lige at fange det med "feet" og "inches" som måleenheder - det kan være svært nok at holde styr på tallene endda ;) Men det lød som om Joe havde forstået hvad vi mente.
Ruths stuepige havde ekstra tid idag og hun kom og tilbød rengøring, strygning og gulvvask efter hun havde hentet varer til mig på markedet - det er jo skønt med den slags.
Weekenden tilbragte vi med lidt hygge. Fredag spiste vi til Marcus store fortrydelse herhjemme i stedet for at tage med til fælles barbeque på café Frikadelle. Lørdag tog vi på turisttur til den lokale krokodillefarm, hvor de opdrætter til salgtning for t sælge skindene. De havde 3000 "diller" og tre ekstra store som bare var til "pynt".
Den største havde efter sigende ædt 6 mennesker før den blev fanget....den var grum :( .
På turen passerede vi ækvator og var nødt til at stoppe op for at tage billeder og se vandet løbe hver sin vej rundt alt efter om man var på nord eller sydsiden, lige på linjen drønede det lige igennem - han påstod han ikke snød, men synes det yder utroligt når vi er så tæt på ækvator....
Trafikken er lidt vild her, især busserne, de kører snildt 120 på det stykke asfalterede vej der er mellem Masaka og Kampala og de kører bare - hvis ikke man flytter sig så bliver man mast. Vejene er uden striber og der er plads til tre-fire rækker biler, alt efter smag, behov og rabattens beskaffenhed. Jeg sidder og gyser og kommer med, synes jeg selv, passende kommentarer under kørslen og til sidst fik jeg besked på at klappe i. Det gjorde jeg så ....næsten. David er en god chauffør og har et godt overblik hvilket der bestemt er brug for, trafikken er jo også i venstre side af vejen, ivertfald som udgangspunkt. Blinklys bruger man kun når ingen ved hvad det skal betyde og lyset blinker man med når man vil sikre sig, at de modkørende har registreret at man kommer - hornet lige så. Jeg kommer IKKE til at køre hernede, det tør jeg simpelthen ikke ;)
Jeg ved ikke lige hvad der menes med dette skilt - for hvis det er frugterne af tro, at køre som han gjorde, såååe...... det gælder ihvertfald for os andre om at have vores sag i orden....
Den familie vi besøgte som var meget fattige,( læs forrige indlæg) de boede sådan her. Far og 5 børn mellem 8 og 16 år. De to ældste var ude for at prøve at tjene lidt penge ved at sælge kul, her ses resten af familien.
Her ses de på den madras som faderen lå på under solen da vi ankom. Bagerst er det Mamma-Ruth som alle her kalder hende og LC-én som er den lokale tilsynsmand og ham der har kontaktet Ruth vdr. denne familie. Manden til højre fandt jeg ikke rigtig ud af hvem var, men han kom da med på billedet ;)
Sådan her så der ud inde i deres shelter. Håbløsheden stod malet i blikket på dem alle og UCC besluttede sig med det samme for at søge sponsorer til at bygge et hus til dem. Det tog bare et øjeblik efter den var delt på facebook før en gavmild familie havde skænket et hus som skal opføres så snart formalier vdr. grunden er på plads. Man vil ikke risikerer at andre kommer og gør krav på jorden med huset på, når det er færdigbygget.
Søndag besluttede David at tage sine to døtre med på pigetur, her er Rebecca flankerret af en belgisk pizza, som ikke lige levede om til hendes forventninger om pizza, så det blev vist ved det forsøg.
UCC driver café Frikadelle som er en hyggelig afrikansk restaurent der serverer dansk mad og har en hurtig og venlig betjening. Et andet sted i byen har en belgisk kvinde åbnet en tilsvarende café, som dog ikke helt har fanget det med hurtig betjening ;) Vi støtter slevfølglig helst Frikadellen, men lidt afveksling er nu også okay - når det så er sagt, så er er jo grænser for hvor mange af den slags besøg et husholdnnnigsbudget kan trække, også selvom det er billigt, så mor her har været igang med den løftede pegefinger ;)
Hvis der er noget uganderne er gode til, så er det at læsse køretøjer. Allerbedst er det hvis man også kan få plads til et par kæmpe klaser bananer eller et par friske fisk på kølergitteret ;)
I aftes holdt vi sammenskudsgilde og bagte pinde-brød ( som vores norske besøgende kaldte det ) for at sige farvel til Søren som har været her et par uger. Vi kommer til at savne dig Søren ;)
Dagene er stadig fyldt med mange indtryk og vi lærer hele tiden nye mennnesker at kende. Det er spændende at være her og vi nyder hver ny dag vi tager hul på. Vi savner at have Miriam og Simon around og glæder os til det bliver påake og de kommer på besøg :) :)
Skulle nogle af jer der læser med have lyst til at sende en lille kommentar/hilsen er I meget velkomne, det er også rart for os at høre lidt hjemmefra nemlig ;)
Hold jer muntre :)
