Så er der næsten gået 14 dagen siden vi ankom, jeg synes tiden går rigtig hurtigt.
Idag har været fyldt af mange indtyk. Kl 9.00 kørte vi mod Babyhjemmet hvor Søren havde indudt til relaseparty af den legeplads hans virksomhed har sponsoreret. Her er Marcus igang på karusellen.
Her er en lille fyr der nyder en karuseltur :)
Det er da noget af en legeplads - og så blev den sat op på bare 2 dage.
...og så kom der gang i slikposer og sodavand, hvilket er med begivenhed der måske finder sted 2-3 gange om året, så alle sad helt stille og nød det.
De mindste skulle bestemt ikke snydes for sodavand - så i sutteflasken med det.
Note til Mor og Far: Det her er Jeremiah, han nød slikket og legepladsen i fulde drag :) en frisk lille gut med gang i :)
Da vi havde hygget og leget et par timer drog vi hjemad igen. Vel hjemme kom Mama-Ruth ( som alle hernede kalder hende) og spurgte om jeg ville med en tur ud på landet og besøge en meget fattig familie som den lokale opsynsmand havde kontakte UCC desangåede.( Ruth har alle billederne i sit kamera så dem må I vente med.) De var meget fattige og faderen var, så vidt vi forstod, alene med 5 halvstore børn. I UCC drøfter man lige hvordan man bedst kan hjælpe dem og vender så tilbage.
På vej derfra besøgte vi en anden alenefar med 5 børn. Pga. forskellige omstændigheder er de to yngste børn på babyhjemmet, men Ruth arbejder på at få familien ført sammen igen og faderen vil gerne have sine to yngste hjem.... vi håber på det hele falder i hak.
Her er deres lille hus. Vi blev budt indenfor og fik hver en stol som stod i det store rum. ( Den afrikanske kvide på billedet er Brenda, som er socialarbejder i UCC ) Manden selv sad på en lille skammel og børnene på gulvet. De viste deres respekt eller ærbødighed om man vil, ved den måde de hilste på os på. Faderen gav hånd mens han holdt ved sin albue med den anden hånd. Børnene gik rundt på knæ mens de hilste med begge hænder om vores. Havde der været en kvinde i huset havde hun gjort som børnene.
Det adet rum i huset var mindre og rummede deres sovepladser og sikkert opholdrum også. Der var pænt rænt og deres sparsomme køkkengrej stod rent og pænt i hjørnet.
Maden laver de ude over et ildsted og deres das så ud til at være i en lille bygning ved siden af. ( jeg kiggede ikke efter).
Tre friske drenge som velernærede ud og lidt senere også gav nogle skønne smil.
På den ene side af huset var en kostald ( eller hvad det kaldes ) og på den anden side var et par gravpladser med en støbt betonforhøjning. Det gør man når det er repekterede folk man begraver, ellers bliver man bare begravet uden noget videre minde, et sted hvor der er plads....
Her vinker dregene bye-bye og deres legekammerater kigger ysgerrigt til bagved - det er spændende når der kommer mzungoer på besøg.
Godt trætte kom vi tilbage og aftenen herhjemme har mest budt på madlavning og afslapning.
Endnu en prægtig solnedgang gjorde os selskab til aftensmaden. Det tager en time fra solen rødmer til det er bælg mørkt. Aftnerne er lune og skønne, bare man lige husker at få godt med myggespray på, ellers kan man let blive offer.
orv ja forresten, de første små spirer er kommet op i min have, efter bare tre dage - herligt. jeg kan ikke huske hvad det er, men det viser sig jo på et tidspukt.
Det er altså bare skønt og så med de silhuetter der tegnes mod himlen.
God weekend og nyd nu hinanden :)
En lille update - ikke det helt vilde, bare lidt billeder og så´n ;)
Her er Marcus på besøg på UCCs babyhome medbringende sig sin iPad, hvilket var af stor underholdningsværdi blandt børnene. Marcus tog det helt cool selvom han blev bestormet.
Besøget var i anledning af, at babyhjemmet har fået doneret en legeplads som skulle sættes op - Marcus havde skam også fat i en af de lokale skovle for at prøe kræfter med den lokale genstridige røde jord.
Forleden dag kom David og Camilla hjem med bl.a. roser - de er rigtig søde og blev startskudet til at jeg kom igang med at så lidt urter. Her er mit første lille bed og jeg har selv hakket jorden løs OG hakket hullerne med det lokale redskab til den slags ;) pyha - det er jo ikke ligefrem løs muldjord.
En morgenkig ned mod vejen gav denne udsigt: en tyr flankeret af en af de lokale kodrivere. Han har en lille flok køer gående neden for skrænten og efter at have smidt sin store jakke ( morgenerne er lidt kølige) er der kun tilbage at slå lejr og se til mens de gnaver græsset af - når græsset er gnavet af driver han dem til næste græsplet. Ofte er de kædet sammen med reb så de bliver i flokken, der som oftest består af 5-10 stykker kvæg og de er på den måde lettere at genne rundt.
Dagen er ved at være godt igang og boda-bodaerne begynder at fylde godt op i billedet. Morgendisen hænger stadig over bjergene i det fjerne og holder luften kølig lidt endnu.
Der sad en lille flok af disse smukke fulgle og samlede indsekter da jeg kom forbi i formiddags. Der fjerdragt skinner med et smuk blåt skær og øjnene havde en grønlig farve... det morer mig at betragte de anderledes dyr - måske jeg skulle få fat i en oversigt så jeg kan finde ud af hvad de hedder.
Også inde i hytten sætter de lokale dyr deres præg. Her er der et firben kravlet til tops i hytteloftet og snapper hurtigt de fluer og andre insekter der forvilder sig forbi. Det er rart at have myggenet over sengen i sådan en situation - selvom de jo ikke har for vane at dratte ned.
Det er jo ikke lige de store vilde bedrifter jeg har at berette om - men det er rart at være her og hverdagen former sig i takt med at vi må konstaterer, at selvom vi er flyttet syd for ækvator er vi de samme mennesker på godt og ondt og de gengse udfordringer ved at være familie er rejst med i kufferten.
Uhm, nu dufter der af amerikanske pandekager - Camilla blev vist sulten og er igang med en stor portion, tror jeg vil gøre hende selskab bakket op af en god kop kaffe der skal nydes ved min nyindkøbte dug :)
Suser lige ud og tager et billede så I kan se den.
Den står mig også i 20000 shilling :) og så er den lokalfremstillet.
Hold jer muntre :) livet har både lys og skygge.
Så blev det vist tid til en ny blog - tiden flyver afsted her, vi føler os godt hjemme og kommer lige så stille igang med en hverdag der bærer præg af en hvis form for rytme.
David er idag i Kampala for både at hente og bringe til lufthavnen og for at komme på ambassaden og få et nyt pas. Han var afsted til Kampala med Carsten fra fredag til lørdag hvor de var så uheldige at få stjålet deres tasker med computere og Davids pas :( øv bøv. Jeg håber de når så langt med det idag, at han ikke skal afsted efter det igen...
Tyveriet skulle jo politianmeldes men da de ankom til stationen var de uden strøm så der måtte skrives "dagbog" i flagermuslygtens skær. Dagen efter måtte de komme tilbage og få en egentlig rapport.
En rapport koster penge, jeg husker ikke lige beløbet, men lad os håbe de sparer sammen til noget nyt udstyr. Stationen i hovedstaden ejer end ikke en skrivemaskine, men skrev rapporten i hånden under endnu en "afhøring", derefter blev den sammenholdt med dagbogen som blev skrevet af endnu engang. Carsten, David og Søren (som de ved midnatstid havde hentet i lufthavnen) blev så sendt ned ad gaden til et kopicenter hvor de skrev det ind på maskine. Papiret tog de med tilbage til stationen hvor de fik et stempel og så var de klar til hjemturen. Det blev trods alt klaret på 4 timer - fordi Carsten mente at de lige så godt kunne gøre det kl. 9 da han ankom, som kl. 15 hvilket var deres bud ;) Politidirektøren var da heldigvis på Carstens side.
Lørdag her i Masaka blev brugt på rengøring og på at gøre klar til farvelfest for Alex. Den blev holdt i køkkenbandaen på "vores" grund og vi var ca. 50 mennesker. Det var en rigtig hyggelig aften og en god anledning for os til at møde nogle af de andre missionærer og NGOer fra området. En familie fra Canada, en fra Florida, en fra Grækenland og så nogle af de lokale medarbejdere - et spændenede miljø at være en del af. Mennesker der alle bor langt fra hjemland og familie for at være med til at gøre en forskel i andres liv, det er altid spændende.
Hr. og Fru .....
Jeg hyggede mig lørdag morgen mens det stadig var køligt og overskyet, med at tage billeder af nogle af de fugle der bor her sammen med os. Jeg ved ikke hvad de hedder, men det er sjovt at lægge mærke til dem.
Jo, den øverste ( og ultimativt grimmeste ) er en maraboustork eller affaldsfugl som den også kaldes. Den er ofte af finde i de lokale affaldsdynger hvor den snupper hvad den kan bruge.
Her sidder et hyggeligt par og nyder udsigten.
Det var lige alt det mit zoom kunne trække, men fra køkkenbandaen kan vi se et lille område med stråhytter - det er underligt at tænke på at mennekser bor på den måde lige lidt vej fra os - ellers er det mest huse vi har set, da vi ikke har været så langt ude i bushen endnu.
Søndag blev brugt på hygge og afslapning - her er Marcus igang med sin morgenmad i håb om at komme på Skype med sin gode ven Victor - det lykkedes dog ikke før vores strøm forsvandt og først var tilbage sidst på dagen.
og her præsenteres den selvudnævnte "King of the world" igang med at indtage sin amerikanske pandekager.
David fik gang i grillen og vi fik frembragt nogle lækre grillspyd - marineret i hjemmelavet barbequemarinade, bestående bl.a. af den total usmagelige fake-ketchup jeg i min naivitet købte da den var en del billigere end Heinz. Den ligner en billig tynd rebsgelé og er som ketchup ubrugelig, men god til sovs ;) hehe, sådan bliver man klogere.
Vores hyggelig terrasse flankeret af 4/7 af min elskede familie.
Rebecca havde kreeret en lækker og flot chokoladetærte til dessert - uuhm.
Søndag var en rigtig dejlig lun aften og når bare man ulejliger sig for at bruge gdt med myggespray, er det skønt at sidde og nyde den. Himlen bliver kulsort og stjernerne står meget tydeligt frem - så vel som månene, hvis omrids man kan ane.
Rebecca anrettede sin egen lækre natmad som hun nød i selskab med en doctor Quinn film og hendes tro følgesvend og mascot - Fido.
Pludselig raslede det under vores papyrustag og vupti - en fårekylling gjorde sin entré. Rebecca fortalte her til morgen at den havde forvildet sig ind på deres værelse og hoppede rundt ovenpå hendes moquitonet - så det var lidt svært at falde i søvn. Her til morgen lå den død på gulvet, så den mærker hun nok ikke mere til.
Camilla var heller ikke for glad, hun har fået selskab en en lille mus der akurart kan suse under den lille sprække under hendes yderdør.... så nu skal hun igang med at tætne ;) Firben er en ting, siger hun, men mus der kravler i mit undertøj og mine sko, det er altså noget helt andet.... så til kamp !!
Nok for denne gang - vi nyder livet her, savner vores store børn og glæder os over varmen og omgivelserne.
Nyd livet og find de positive sider, så er de negative ikke helt så uovervindelige :)
