Så blev det vist tid til en ordentlig blok fra en pc - så er det lidt lettere at få det hele med....
I dag sov vi længe, det er som om vi ikke helt har fået finjusteret til lokal-tid adderet med ferien-er-slut-tid, så det var rart. Det var dejlig overskyet fra morgenen af, hvilket Marcus, Rebecca og jeg nød. Solens styrke overrumplede os i går og vi er nærmest selvlysende i mørket - av, av.... Marcus og Rebecca valgte derfor at hoppe i poolen en times tid og blive kølet lidt af..
Efter frokosten havde Alex - som har været volontør her i 10 mdr og (desværre) afslutter om et par dage - lovet os en guidet rundtur i city, så vi kunne få lidt overblik over de bedste handessteder og de bedste ( tror vi nok ) mzungo-priser ( mzungo betyder hvid mand på luganda ).
Her er lige et wiev fra Masakas hovegade og nogle af de mange mange små butikker der ligger tæt på begge sider. Der er 6-7 såkaldte supermarkeder, vel at sammenligne med brugsen derhjemme for 30-40 år siden, men de er rene, priserne er faste og varene er i embalage, så det er helt fint ;)
Ind ad en lille afstikker fra hovedgaden gemte der sig et frugt- og grøntmarked med alt hvad man kan ønske sig for at lave lækkert tilbehør og snacks. Ales viste os hvor han plejer at handle og introducerede os til den flinke kvinde og sagde hun skulle give os de samme priser som han fik - omend han, som han sagde, han sikkert fik det til mzungo-priser ;) Det er vel også ok de tjener lidt ekstra på os...
Mælken købte vi hos byens bedste mælkehandler, som opbevarede den friske mælk i en balje i en dybfryser. Vi kunne så bestille hvor meget vi skulle have og hun omhældte det i 1 liters poser. Da man ikke gør så meget i at decinficere og den slags fine sager, i forbindelse med malkning, skal den koges før brug.
Så i baljen og på gasblusset med den - så køler den af i køleskabet og i morgen kan jeg skumme den. Fløden og noget af mælken skal bruges til at lave youghurt af, men den process har jeg ikke lige fået igang endnu.
og æggene er ganske vist fra fritgående høns, de render over det hele og finder lidt mad hist og pist.
På hjemvejen passerede vi dette bjerg af brugte bildæk - omme bag stakken sidder et par mand og laver klip-klapper ud af dækkene, det er da genanvendelse.
Her er en af sidegaderne til hovedgaden. På hvert gadehjørne og lidt til, holder der knallerter - eller boda-boda, som de kaldes her - det er de lokale taxi. Man hyrer en og siger hvor man skal hen, hopper op bag på med varer og hvad ellers og bliver kørt hen hvor man ønsker for et par kroner. Der kan snildt sidde 3 ugandere - ud over chaufføren - os så lige et par poser med varer.
Nok om marked for denne gang. Efter at have læsset varer af begav vi os ud til UCCs babyhjem, hvor der pt. bpr 22 forældreløse børn. Der er koblet 5 lokale kvinder til hjemmet og de passer børnene og skiftes til at sove hos dem. Mama-Rose er leder og er en rigtig mama, stor, smilende og imødekommende. Drengen her hedder Henry og har kune boet der i nogle uger. Han blev fundet vandrende hvileløst rundt i en park og var blevet efterladt af en onkel - så vidt jeg husker. Han var helt slap og slukket i blikket, men nu smiler han og vil gerne have et klem. Han sad og spillede xylofon for mig da vi kom.
Drengen der står her sammen med Camilla hedder Jeremiah og er mine forældres sponsorbarn. Ham havde vi en gave med ned til som han blev rigtig glad for. Alle børnene stimlede sammen for at kigge og alle virkede til at accepterer at det var hans gave.
Drillepinden her hedder Samuel og han var helt vild med David. De lavede ansigter og fik rigtig grinet sammen." Bye-bye, I love you David ";) så de blev vist venner.
Det var bare sagen at få lov at prøve solbriller - det vendte ihvertfald lige mundvigene fra nedad til opad ;) Pigen bagved er den ældste af børnene, så et rendyrket babyhjem kan man jo ikke sige det er, men børnene har jo ikke andre steder at gå hen. Der drømmes om et hjem for de ældre børn også når midlerne kommer til det...
Det var mange indtryk på en dag og jeg er ved at være klar til at se dyner nu. Imorgen går turen til Kampala sammen med Camilla og Ruth ( som er den kvindelig del af ophavsparret til UCCs arbejde) hvor vi skal hente en besøgende. Da de helst ikke kører i mørke ( grundet temmelig store huller i vejen, mennsker der cykler og går i mørket, biler der ikke kører med lys og andet som man helt ikke skal kollidere med) kører vi dagen før og sover på et gæstehus, så vi er klar tidligt om morgenen når hun ankommer med fly.
Billedet herover er muren der går rundt om grunden hvor vi bor. Det er ikke os der bliver holdt inde, men eventuelle ubudne gæster der bliver hindret adgang. Der ud over går der en nattevagt på grunden, så vi føler os meget trygge.
Jeg slutter lige af med en af de firbenede, dem er der mange af. Et firben har da også valgt vores loft som natlogi, så er det meget rart at sengen er dækket af myggenet :)
Som I kan høre er der mange indtryk og vi har fået en rigtig god start hernede og ser med forventning fremad.
Husk at nyde livet, vi har det kun den samme gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar