Vandbærer, bevæbnede vagter og hverdagsrytme.

Idag vågnede vi op til en overskyet himmel og en kølig morgen, det lugtede af regn og "no power".

Gassen til komfuret var også tom, så jeg kunne ikke engang varm varme vand til det bjerg af en opvask jeg havde været så letsindig at lade overnatte i mit køkken......

Regnen kom, det var mere end man kunne sige om strømmen. Vi hyggede indendøre og fik gang i et spil matador. Gavin tilbød at hente mig en ny gas når han var færdig med sine opgaver, det var jo herligt :) 

Vandet i hanen kan vi ikke drikke, så vi må hente hver dag hos Ruth og Carsten...

 De har et filtersystem vandet løber igennem og så smager det rigtig godt og er selvfølgelig bakteriefrit. - 10 liter drikkevand går der ca. i døgnet.

Camilla kom på den idé, at vi skulle traske en tur ned til café Frikadellen. vi plejer at køre, men nu da vores chauffør er rejst udenlands tyede vi til vores fodsåler som transportmiddel.
De lokale synes det er sjovt når vi muzungoer trasker afsted, vi har jo råd til at hyre en boda-boda eller det der er bedre, hvorfor så gå ;) 

Der blev rigtig hygget og spist lækkert, det var dejligt. Vi må jo sørge for lidt adspredelse når David ikke er hjemme til at skabe den ;) 

Pga. af en skadet fod fik Marcus ret ondt under gåturen, vi ringede derfor og hørte om Ruth var ude at trille - det var hun og vi fik et lift hjem - skønt, han havde været lige tung nok at bære ;) 

Da vi kom hjem var strømmen tilbage og vi ( ja, vi indrømmer det blankt) internetafhængige mennesker, kunne atter komme videre med UCC-dagbog, UCC-børne-fortællinger, facebook osv.. 

Efter aftensmaden fik vi besøg af Ester, Elias og deres to tamme kaninunger. Mørket falt på og strømmen gik igen.....
Ruth arragerede en af vagterne til at hente benzin til generatoren, det gjorde han rigtig godt, for han kom tilbage sammen med strømmen :) 

Der hilses pænt .....

Camilla er i fuld gang med at skrive historierne om børnene på babyhjemmet ned - hvis I vil læse de meget rørende beretninger så kig med på hendes blog - klits-verden.blogspot.com 

Trygt at vide, at man har et par ekstra vagter inden for rækkevidde, udstyret med slangebøsse, bue og sværd ;) 

Her fra Banda 4 vil vi sige tak for en hyggelig dag og tak fordi du læste med om vores små hverdagssysler - det er jo i virkeligheden dem der skaber dagenes rytme. 

Folkedans, rovkat og vicervært-afløser.

Der er ikke så meget at berette om siden sidst, men jeg har lige lyst til at skrive og det må så gå ud over jer.

 - nå, det bankede lige på døren og jeg er vicevært for en stund mens David er væk. Heldigvis var Thomas her, han har overopsyn med vagterne, og han kunne hjælpe mig med at tænde op i parafinbrænderen så lejerne kunne få et varmt bad - uha, jeg er ikke god til den slags hotelservice. Deres strøm var væk for anden gang og "hvor kan vi købe soft drink"? 

Nu skulle der være styr på det og jeg har låst min dør endnu engang ;) 

Børnene har sat en "lille hus på prærien på" og bestilt hver en nutellamad, når nu viceværten var igang - jeg elsker når de bare hygger og nyder hinandens selskab, måske forstærket af at det ikke altid er tilfældet....

Nu kunne nogle, ved at kigge på det næste billede,  måske tænke, at vi har startet et kursus op i folkedans, men det er ikke tilfældet......

Den lokale præst havde annonceret, at i søndags ville alle danskerne vise hvordan man danser en dansk dans ( kirkedans underforstået).
Efter en del forsøg på at forklare, at det gør danskere desværre ikke ret meget i, måtte vi konstaterer, at hans latter betød, at den undskyldning godtog han simpelthen ikke .... så var gode råd dyre og lørdag over aftensmaden blev "Åh Susanne" omskrevet til kirkebrug og så var vi klar. 

Så er der linet op, omend de lokale skulle nødes lidt til at finde en makker og stille op.

Trommeslageren lagde en god bund med sin trommerytme..

og som sidste par var det pastor Thomas og fru Junice. De nød begge dansen og den festlige stemning i særdeleshed. 

Nå, det var søndag og I måtte bare lige trækkes med min lille billedkavalkade, jeg synes det  var en dejlig og festlig oplevelse - på søndag skal der danses lokaldans, lad os se om vi kan holde trit der, måske skal jeg have lavet mig et bastskørt til at skrue på rumpen.....

David er jo, som før nævnt, rejst en tur til Danmark, uanset hvor vi bor er det altid godt for ham at komme ud og blive luftet lidt ;) 

Vi hygger os herhjemme imens og børnene ( ikke lige Camilla ) er rykket ind i soveværelset hvor vi hygger os med at sove sammen - og mor falder først i søvn. 

En på skift i dobbeltsengen og den anden på kongemadrasserne under den intermistiske mosquitonet-ophængning - det er da ren hygge :) 

Dog er der også meget stille når farmand ikke er hjemme, derfor må vi skabe lidt mere input. Camilla inviterede volontørerne til pizza, frugtsalat og cookies - det var rigtig hyggeligt. Dog er aftnerne korte når man skal gå hjem før det er mørkt. Kl. 19.45 er det buldermørkt og så skal man som muzungo ikke færdes ude - natten gemmer som bekendt på mange skygger. 

Kabale er noget alle er ved at være dus med. Når man bor et sted hvor strømmen ind imellem smutter en tur - og hvis det ikke er den, så er det internettet der laver lidt vrøvl, er det altid godt at have et spil kort ved hånden hvis man vælger at give tiden en lille chance for at rette op på skaden inden man ligger sine planer om. 

Vores lille harmløse killing har vist os sit indre rovdyr. Efter vores famøse kyllingenedslagtning var der jo en dejlig masse ben i overskud - hvilken fest. Hvis nogen nærmede sig, knurrede den og slæbte sit bytte længere væk, mens den skulede ondt...

Den har også været med til lektielæsning, men valgte hurtigt at tage flugten ;) 

En fætter-hop der har fundet vej til min køkkenhylde ....

Det er vist nok småsludder for nu, jeg vil ind og se om min seng kan blive shinet lidt op og derefter finde min bog frem og nyde lidt læsning før jeg dejser om - imorgen er der jo atter en dag og hvem ved hvad den kræver ;) 

Med billedet af aftenens smukke himmel vil jeg sige tak for en dejlig dag og på gensyn :) 

PS: David, hvis du læser med vil jeg bare lige sige, at jeg savner dig <3 

Stoffer i downtown, slagtning af høns og et hvil i trillebøren.

Siddende her på terassen i den kølige morgenluft lyttende til byen der vågner, det er virkelig nydelse for mig. I det fjerne har en gudstjeneste været igang med tilbedelse og sang i en halv times tid, fra gaderne blander sig lyde af biler og bodabodaer, snakkende mennekser og en mand der nyder effekten af sin megafon en sted. Her på grunden er volontørerne kommet tidligt idag for at tage en morgendukkert og spise morgenmad sammen. Familien sover endnu og jeg nyder at have mine tanker alene uden afbrydelse – det lader  mig op til en ny dag.

Jeg tænker på hvordan det bliver at komme tilbage til Danmark – en del af mit hjerte har jeg tabt til landet og folket her, er jeg bange for. Jeg er glad for miljøet når man er ude omkring. Selvfølgelig er folk nysgerrige fordi man er Muzungo ( hvid mand)  men ud over det, så er de altid imødekommende og har lyst til en lille sludder og der er altid tid til at stoppe op - for meget tid, kan vi af og til synes med vores effektive tankegang .... 

Det er ikke så mange lokale jeg har direkte berøring med, men jeg synes det er spændende at lære om deres kultur og tankegang – alting har sin forklaring. Det tænker jeg ofte når jeg undrer mig over Ugandernes meget tlbagelænede holdning til effektivitet og initiativ, deres tilsyneladende ståen til i forhold til de udfordringer og muligheder der er en del af deres virkelighed og deres håbløshed i forhold til den undertrykkelse og det misbrug der finder sted for kvinder og børns vedkommende og deres helt utrolige evne til at komme videre oven på en traumatisk hændelse. Jeg tror ikke man kan møde en eneste ugander der ikke har oplevet at miste forældre og søskende eller er blevet fysisk/seksuelt misbrugt. Det materielle behov er stort, men det er det følelsesmæssige også.... Gud – lad os bringe dit livgivende og frigørende ord til mennekser omkring os.

Der fik I lidt indblik i den filosofiske del af mit liv, den fylder i perioder ganske mig og jeg har sommetide lyst til at være på et stille sted uden afbrydelser, til jeg er færdig med at fordybe mig.

Alt imens jeg filosoferer drejer kloden og livet omkring mig går sin gang- det der skal gøres, skal jo gøres.

Denne uge blev ugen hvor jeg modtog mit første brev fra Danmark, tusind tak til Kirsten, hvor blev jeg bare glad, det var virkelig en overraskelse og rigtig sødt af dig at tænke på os på den måde !! Kram til dig :)  

Den uge der synger på sidste vers har bl.a budt på en tur til Kampala sammen med Ruth. Vi var primært afsted for at købe stof til UCCs systue, hvilket må siges at være lykkedes. 

Et kig ind i en stof/skrædderbutik. ( billedet oven over)  De sidder i butikken og syr med deres trædemaskiner - så er de dejlig uafhængige af strøm, som jo ikke altid er til rådighed.

Olive (ekspedienten) var ikke let at handle med, men Ruth var hård og fik handlet sig ned til en pris hun synes var rimelig. 

To mænd der tog sig et hvil i en trillebør midt på det travle fortov i downtown.

De to damer midt i billedet går med hver to bundter høns. Hønsene er bundet om benene og så slæber de dem bare afsted med hovedet nedad. Når så nogen vil købe, løsner de en høne eller to og så går turen ellers videre rundt. 

Vi nåede også en tur til frisøren. Nej, ikke en Ugandisk frisør, men en indisk, de er bedre til Muzungohår og vi slap begge derfra lidt kønnere end vi kom ;)

Der har denne uge også været dansk besøg, det er altid spændende at høre, hvad andre danskere laver i Uganda. David og Carsten fulgtes med de tre fra Hope Danmark ud til fiskerlandsbyen hvor de så Gods Grace skole og spiste på den lokale restaurant.

Lige landet fra Victoriasøen.

David formåede at punkterer i denne uge da han skulle på det lokale kontor for at få et visastempel i sit pas. Han skal en tur til Danmark på tirsdag og de slipper ham næppe ud af landet, hvis han ikke kan vise han har lov at være her. Passet blev jo stjålet i starten vi var her og selvom han har fået et nyt mangler stemplet  ...... Det gik heldigvis let og smertefrit, havde han ramt den forkerte dag og mødt den forkerte ansatte kunne de havde sagt de ikke kunne ordne det så han skulle til Kampala for at få det gjort. .....

Senere på ugen var det batteriet på bilen der var dødt. Moses ( leder af UCCs kontor) tog en boda-boda ned i  byen hvor han hentede den lokale autohjælp. Det tog alt sammen under en halv time og kostede den beskedne sum af 5000 shilling til falckmanden og et par stykker til bodabodaen - den kan falck i DK vist ikke slå ;) - og det var uden abonnement ;) 

Vi har også slagtet høns. Tabita ( en af volontørerne) havde fødselsdag i søndags og Rebecca gav hende to høns til slagtning. Den gave indfriede vi igår. Her ligger hønsene i bagagerummet, på deres sidste rejse hjem fra markedspladsen. De er ikke ved at blive kørt ned, det er det punkterede hjul der står ved siden af.

Mor her er på ingen måde begejstret for levende fjerkræ, men da ingen andre muzungoer ville holde dyrene måtte jeg jo mande mig op.... Gevin viser mig dog nåde og overtager tjansen. Vi måtte ty til lokal hjælp ( da skarpe økser ikke lige er at opstøve her ) og så lykkedes det at få begge hoveder af de stakkels høns. En fod på vingerne, en hånd på hovedet og en skarp kniv - snitte snitte - så var den klaret. 

Jeg påstod hårdnakket at vi kunne plukke dem uden at skolde dem først, det har min mor lært mig man kan, når bare de stadig er varme og det var de - det synes Edisson ( vagtmanden) og Gevin altså var fjollet. Det viste sig også at skindet let gik i stykker under ikke så kyndige hænder, så den ene røg i gryden. Tabita sidder til venstre i billedet og var totalt cool til både at plukke og rense selvom hun aldrig havde prøvet noget af det før.

Her er det Gevin der tager fat med plukkeriet.  (Han arbejder til hverdag for Carsten med at servere morgenmad til de overnattende gæster og andet forhåndenværende arbejde omkring hytterne.) Vi hygger os meget i hinandens selskab, ham og fam. Klit. Forleden lærte jeg ham at lave deep-pan- pizza over gasblus, så han var glad for at kunne hjælpe mig lidt tilbage. 

Mens de unge øvede lovsang til gudstjenesten idag, kogte og pillede jeg og fik lavet noget aftensmad som vi hyggede os med da de kom tilbage.

Vores lille Hopy tager sig et hvil på min sandal i skyggen under bordet. Den bringer mange smil og rebecca tager den altid på skulderen når hun vil i snak med nye mennesker der kommer her på grunden - det virker hver gang ;) 

Elias introducerer hans hund til vores kat. Det var hunden der var mest bange... Elias var til gengæld ret cool !! 

Selvom omgivelserne er eksotiske er det nu alligevel hyggeligt at se en film sammen :) gerne med en skål popcorn til.

Et lille kig langs min ærtebue - jeg skal nok til at powervande dem hvis der skal være ærter klar til familien kommer til påske.... 

Vi har glæde af rigtig mange skønne solnedgange - det kan man godt blive afhængig af. 

Fantastisk malerisk. 

En dejlig søndag er nu til ende og jeg sidder her og færdiggør skriverierne til lyden af chikaderne og synet af en prægtig stjernehimmel. Snart må jeg ind, for på trods af en god dosering myggespray, synes jeg de små bæster er lidt nærgående - og vel er de små, men de kan være farlige hvis de bærer på malaria. Det er ikke helt vildt med smitte her da vi ligger lidt opppe ad bjerget, nede ved papyrus-sumpen er det langt værre, men stadig skal man jo tænke sig lidt om. 

Nu kommer David hjem efter at have kørt sin daglige rute til volontørhuset, da de ikke må gå selv efter mørkets frembrud og huset ligger 10 min gang herfra. Han er fast chauffør på den del. Nu tror jeg jeg vil hyggesnakke lidt med ham, nu skal jeg jo snart undvære ham en hele uge... Er vi i DK rejser han ud er vi ude rejser han tilsyneladende hjem..... 

Hold jer muntre