onsdag den 30. januar 2013

Ugandisk farm, blomsterbuket og regnvejrsdag..

Dagene spurter afsted - vi har snart været her en måned nu - det er lidt vildt.



Billedet her er af Hallelujah ( det hedder han ) som havde fået lov at låne Louises kamera forleden dag - det var han ret vild med - Louise knap så meget da hun fik det retur og måtte konstatere, at slikkepind og kamera ikke er en god kombi i et par børnehænder ;) 





Idag pladder regner det og vi må nøjes med 18 grader. Vi har hygget os indenfor med varme boller og kakao - nu har børnene taget en trøje på og er gået ud i regnen for at bygge videre på deres projekt :) men er vel dansker. Alle Ugandere søger ly når det regner hvilket betyder et meget roligt bybillede - helt stille er her, man hører kun fuglene og en bil i ny og næ. 




Her ses cafeens godt brugte kogebog som er mit udgangspunkt for disse dages arbejde med at forny cafeens menukort hvad retter angår - det tager lang tid når man søger inspiration fra nettet - det kører nemlig i sit helt eget tempo. Det forlyder at udbyder er ved at udbedre noget, hvilket så betyder langsommere net et par måneder ( eller mere sikkert ) så kunsten er ikke at blive irriteret over, at tingene tager mindst 3 gange så lang tid - mindst. Det er en klar fordel at leve efter devisen: hvad vi ikke når idag gør vi bare i morgen. 

I lørdags var vi ude og besøge Farmen som ligger lidt herfra. Louise boede der som volontør sidst hun var her og vi ville gerne med ud og se stedet og hilse på familien. Det var en meget gæstfri familie og manden i huset viste os glad rundt på hans farm som primært består af grisehold, høns og lidt afgrøder i form af frugt. 



 Her er en glad gryntende grisebasse der uvidende om sin skæbne trisser rund i folden - måske er det den der ligger i fryseren næste gang vi løber hakket kød :)



Stedets hønsegård som bliver brug til både ægproduktion og slagtehøns.



...og hermed bevidnes så for de der skulle være i tviv, at ananas ikke gror på palmer, men på planter og de tager 18 mdr at fremdyrke. 



Her viser landmanden en frugt til David. På træet ligner den en forstørret agurk, efter lidt tid visner den og bliver brun, den plukkes så og den brune skal pilles af - inden under er der så en badesvamp. Vi fik den med hjem og den virker efter hensigten, idag så dem jeg også til salg i et af de lokale supermarkeder :)



meget typisk at se de større søskende bærer de små på ryggen. Halleluja blev ikke bedt om men hev naturligt hans bror om på ryggen, så gik det hele lidt hurtigere ;)



En lækker lille pige der hellere bærer tingene på hovedet end i hænderne. Her er hun på vej hjem til mor med en pose ris.



I mandags var David og Camilla en tur i Kampala og kom hjem med denne smukke buket - dem er kæmpe og står og pryder i vores hyggelige stue :) Tak min skat <3 



Marcus og Rebecca har startet et konstruktionsprojekt i haven, spændende at se hvad det udvikler sig til. Her er Elias kommet for at se til.



Vandet skal lige slæbes et lille stykke, men er et nødvendigt materiale for at gøre den røde jord til ler :)



I aftes på vej over til fam. Jespersen ( som bor på nabogrunden) gik disse køer og græssede langs muren ind til "vores" grund. Ved el-masten sidder hyrden og venter på de får gnasket sig mætte så de kan komme hjem for natten.



Et lille kig på den anden side af hækken sidst på eftermiddagen. Det er et par typiske huse der ses i forgrunden.



 Her ses tre mænd i følgeskab, snakken går lystigt og der grines muntert. 

Ellers har dagen i går budt på en tur på markedet i Niendo. Hol da helt op, sikke en masse tøj. Brugt tøj som kommer fra USA og som de lokale opkøber og sælger videre på markedet. Pladsen var tæt pakket med presenninger hvor tøjet lå i dynger. Nogle steder i en stor bunke, det var de billigste, andre steder pænt stakket op. Så trasker man ellers bare rundt og roder og kigger og prøver at finde pæne ting til en fornuftig pris. Uganderne er ikke påtrængende men venter bare på man kommer og gør en handel. Det er trygt at gå rundt der og man behøver ikke have mere øje på sin taske end man har i fx. Danmark.

I eftermiddags var David, Camilla og jeg en tur rundt i de lokale supermarkeder for at kigge ud hvad man kunne få hvor og hvad man evt. ikke kunne få. Det var meget hyggeligt. Vi fandt lidt småting og kørte så hjem igen, hvor dagen menu var hakkebøf med kartofler og brun sovs :) 

Lige nu står den på Olsenbanden flankeret af popcorn og hygge :) 

Hold jer muntre - så er livet sjovere ;)