lørdag den 23. juli 2011

Tanker og bønner til Norge....


Jeg ville have skrevet blog idag - men jeg synes at den tragiske hændelse i Norge skal have 2 minutters stilhed....
Vi har venner og familie i Norge, men ingen af dem er kommet noget til.
Mine tanker og bønner går til Norges befolkning, regering og alle som har mistet - må Gud trøste og styrke.

onsdag den 20. juli 2011

strikket taske, breve fra Canada og skov-hindbærmarmelade


Igår havde Mor en gave med til mig - hun har strikket den her fantastiske taske og foret den med et viskestykke - eller var det en dug - hun har broderet da hun gik i skole. Sådan en gave er da uvurderlig - 1000 tak Mor, jeg er bare SUPER glad for den og størrelsen på tasken og længeden af remmen er bare helt perfekt .



Så er der kommet breve til os alle sammen fra Miriam i Canada - hun havde selv dekoreret hvert enkelt brev - som i øvrigt er håndskrevet - og sendt et til hver af os. Det er da for cool og rigtig dejligt at modtage - 1000 tak Miriam, glemte helt at sige det da vi skypede <3 Marcu har dog ikke fået knækket koden, jeg skal vist lige have sat mig ned sammen med ham ;)


Idag blev det så til et lille glas skov-hindbær-marmelade - lækkert. Der skal rigtig mange hindbær til, for vilde hindbær er jo ikke ret store. Der er mange af dem i år, det kræver bare noget tålmodighed at få dem plukket.

Jeg ville også have lavet solbærsyltetøj af de 5 kg solbær far og mor kom med igår, men jeg gad faktisk ikke idag, så de kom i fryseren til senere brug.


Så har børnene fundet de her sjove "skovtrolde". Det ligner en slags kogler, de ligge på jorden under de store graner, men synes dog aldrig jeg har set den slags før - de ændrer sig nok når de får lov at modne....


En anden ting jeg har hæftet mig ved er de usandsynlig mange bog der sidder på bøgetræerne..... et gammelt vejr-ordsprog siger at så bliver vinteren lang/streng - for naturen sørger for føde til dyrene.... lad os dog ikke håbe det går lige så galt som antallet af bog kunne varsle.


Så er der de skønne roser, der er så flinke til at sætte blomster hele sommeren - de er skønne :)


Ved min baggangsdør har jeg en stor træbalje der er sået til med tagetes - synes selv den er rigtig skøn :)


Mor var lige i "give-away-mode" så det blev også til en kasse gamle gode bøger fra hendes bogreol - uuh, det er jo herligt med den slags :)

Ellers har dagen idag stået på hygge og afslapning. Jeg var på biblioteket en tur og har kastet mig over en bog. Jeg gav mig selv lov til at sidde og aftensolen på terrassen og læse mens familie så film - skøønt !!

Det blev også til en cykeltur med madpakker under bøgetræerne - det fik jeg desværre ikke lige dokumenteret, men skønt var det !! Det var sådan set bare Marcus og mig der skulle afsted, men han løb over til Simon - som knap var ude af sengen og David som sad på kontoret og arbejde og sagde, at mor havde sagt, at han skulle hente dem fordi vi skulle på skovtur; så pludselig stod der to uforstående mænd i forgangen og spurgte hvad det lige var jeg arrangerede... hehe .... de valgte dog at tage med alligevel, ganske hyggeligt :)

Alt i alt en dejlig dag - hvor jeg også fik bagt til i morgen, da vi skal spise fokost hos Søs og fam. på Sommeroase i Odder. Det blev til pølsehorn og lækre grovboller til sandwiches ;P Vi glæder os til at være sammen med dem. Til aften har David lavet en madaftale hos en hold gode venner der også er på stævne der - det glæder vi os også til - selv vejret har besluttet at bakke op om dagen, så vi glæder os :)




Denne lille søde vase må I lige se. Rebecca har lavet den i billedkunst og den er super skøn - og passer perfekt til små hyggelige buketter fra skovbunden eller engen :)

Husk at nyde livet, hinanden og sommeren - hver dag er en gave og skal nydes efter bedste evne.

Rørhatte, bedsteforældre og kattehjem i bogreolen


Så har vi indviet svampesæsonen - rigtig lækkert smagte det :)

I dag havde vi besøg af mormor og morfar, det var rigtig hyggeligt :)
Jeg havde bagt lækkert brød til frokost. Grovboller med groft rugmel, tilsat rosiner, tranebær og hakkede hasselnødder - de blev mega lækre :P  her med en skive god ost - uhm uhm :P



Ellers stod den mest på hygge og snik-snak :)


Det blev dog også til lidt svampejagt for Rebeccas del. Der var nogle lækre rør-hatte som hun smalede ind, gjorde rene og svitsede - de smagte dejligt, så det må gøres igen.
På billedet står hun sammen med mormor som var glad for at blive foreviget før hun skulle smage på svampene... hun er ikke meget for den slags når de er selvplukket .- men hun klarede den uden "større mén "




Svampe er bare meget dekorative - her får de lige få sekunders famous inden de bliver fortæret :)


Til aftensmaden - som bestod af grillede spareribs som mormor og morfar havde medbragt ( uhhm ) - skulle vi have frisk opgravede kartofler og gulerødder - de her to kom op i samme snup-tag og lage jo op til et foto.


Her har Rebecca taget et billede af sig selv med den ene af rødderne i munden - hehe :D



Så må jeg da lige prale lidt af min ældste datter Miriam. Disse wienerbrød har hun bagt til sin aupair-familie idag - det er da mega godt gået. Alt er lavet fra bunden, selv marcipanen, da man ikke kan købe den slags derovre. Husmoderen blev så begejstret at hun straks tog nogle stykker med over til veninden for at prale :)
Jeg håber du vil bage et omgang til os når du kommer hjem på juleferie engang :P - hundeøjne.




Vores lille Hopie-mis havde besluttet at flytte sine killinger idag. De har boet under trappen til 1. sal i kasse ind til nu - men hun havde altså udset sig nederste hylde på bogreolen, bag alle nodemapperne.
Vi flyttede familien tilbage til kassen igen, men hun startede bare på endnu en flytning.
Så tog vi kassen med op til et roligt sted på 1. sal, men så begyndte hun at snuse rundt igen - enden af det blev, at Rebecca ryddede nederste hylde og vi fik lagt et klæde til dem - hehe :D


Jeg tror hun har følt sig utryg med al den trafik der er i gangen, plus de andre to katte der kommer for at spise. Hopie-mis er nederst i hierakiet, så hun er nok ikke for sikker på de andre.

Marcus og jeg var også på hindbærtogt først på aftenen. Vi har rigtig mange skovhindbær i skovkanten her rundt om os - så vi måtte ud og have plukket. Marcus spiste alle dem han fandt og jeg samlede ind til marmelade. Til sidst stoppede vi dog, da myggenen fandt os lidt for delikate - håber det er bedre i morgen midt på dagen....måske skulle jeg bage hindbærsnitter af dem - eller nøh - så spiser jeg dem jo bare ......



Så må I bare lige se mit lille æsel for vogn. Jeg har haft den så længe jeg kan huske - har sikkert fået den af min Bedste. Der var så sket det skrækkelige at Camilla havde lånt den for år tilbage og da vi var på loppemarked på deres skole i foråret engang, så jeg den i en bod.... åh hjælp, den måtte jo købes tilbage. Ikke så meget på grund af dens skønhed, mere på grund af den affektionsværdi - og et dejligt barndomsminde :) Lidt sød er den da :)

Husk nu at nyde hinanden og ferien :)

mandag den 18. juli 2011

Camping, vulkaner og sommerferie




Så skøn kan den danske sommer også være - det er himlen over Mariager Fjord.


Den sidste uges tid har vi været på sommercamp i Mariager - en rigtig dejlig uge, med skønt fællesskab, lækker natur, god inspiration og afslapning :)

Her ruller caravanen afsted - vognen er en gammel slidt swinger der har fuldt os i mnage år - og fint kan gøre det ud for midlertidig bolig i en sommeruge.


Her har Futte fundet sig til rette i forteltet - det var hyggeligt, men gav en farlig masse hundehår de mest utrolige steder ( som bunden af køleskabet - bvadr !! ) men ungerne nød det og det gjorde Futte tydelig vis også :)


Grill er indbegrebet af feriehygge her hos os - David har lavet en plade til trækstangen af campingvognene, så var den let at slutte til gassen. Denne her dag var dog ret blæsende så et læsejl var nødvendigt - her et lagen vi har "arvet" fra forsvaret - men den historie kan I få en anden gang.


Camilla havde bagt småkager - og der var til godt vel hele ugen - uhm. Jeg har lovet at skrive at hendes lille rottehale i pandehåret er en husmor-tot - så hun ikke fik hår i øjnene og så småkagerne heller ikke fik det.


Marcus rigtig gode ven fra vores tid på Sjælland - ( 5 år tilbage fra sidste sommer ) var der også og det blev til rigtig rigtig mange hyggelige timer. Her har de indtaget Isaks iglo for natten :)


Her har børnene og nogle venner lavet en bod hvor de sælger moreller de havde plukket langs cykelstien - em rigtig hyggelig aktivitet :)



Et par af dagene var vejret godt nok koldt og temmelig vådt, så det blev til vaffelbageri i forteltet - og der blev taget godt fra.

Som sagt en rigtig skøn uge :)

Vel hjemme igen står den jo ikke udelukkende på solskinsdage - så hvad gør man?



Camilla kravlede i regntøjet og indbød til en tur på atv´en - som i øvrigt tjente os tro som sneskraber i vinter - ellers var det vist blevet til betragtelig flere sne-frie dage...


Søster-kærlighed :)



Idag indbød vejret jo igen til indesysler det meste af tiden - her er Marcus og Rebecca  igang med deres eksperimenter, som er en yndet beskæftigelse.


Her ser vi deres resultat - en vulkan mikset af natron og eddike -


Moddellervoksen blev også fundet frem - Her er det hr og fru potatoehead der er klar til en omgang spaghetti bolognese :P

Moddellervoksen er hjemmelavet og rigt god at forme - opskriften kommer her:

2 spsk alun ( købes i Matas )
2 dl fint salt
5 dl mel
1½ spsk olie
4 dl kogende vand.

Kog vandet og hæld det i skålen.
Opløs salt, alun og olie i - samt levnedsmiddelfarve ( frugtfarve) i den farve du ønsker leret.
Tilsæt melet og ælt godt.
Dejen skal være lind og bliver mere stiv når den afkøler - de skal man lige prøve sig frem med.

Den er ikke giftig, men det er ikke anbefalelsværdigt at spise det :)


Et sidste billede fra min fortrappe - " en snegl på vej´n er tegn på regn i .... Danmark "

Husk nu at nyde ferien også selvom vejret er lidt for oktoberagtigt - varm kakao og boller er også lækre i juli :) og fællesskabet med venner og familie er jo stadig skønt - op med parasollen, grill ude og nyd inde :)
Skumfiduser kan fint ristes over stearinlys eller i pejsen - som forøvrigt også er ganske velegnet til bagning af snobrød :)
Så ingen grund tilat tabe den gode feriestemning i alle regndråberne - vel !!