lørdag den 4. juni 2011

Hjemmelavet sushi og kageprint - og skøøøn sommer


Uhm, det blev til en dejlig sommer-lørdag med hjemmelavet sushi tril aftensmad - for de af os der er til den skags. ( læs: Rebecca og jeg ).

Ellers har denne dejlige sommerdag budt på en tøsetur i Aalborgs hyggelige gågader. Vi må jo lige nyde at have Miriam her lidt endnu - * snøft snøft * og det Camilla og jeg så ved at lade hende give frokost på Nadias, hvor de laver super lækre sandwich i alle tænkelige udgaver :P tak for mad Miriam.

Ellers blev det til sommernydning og lige nu sidder jeg på terrassen under udhænget og skriver blog og klapper myg, altimens jeg nyder den helt fantastiske fuglesang - hold op hvor er det liese for sjælen. ( jeg nyder også lige at Miriam ligger her og læser - jeg suger og suger jo - hønemor :) )

nå jo- og så gik der jo lidt tid med at lave sushi. Det er altså hyggeligt at lave og lækkert at spise. Hvis du er til den slags og endnu ikke har vovet dig ud i at lave det selv, så kan det varmt anbefales. Det koster en brøkdel af hvad det koster at købe og det smager fuldt ud lige så godt. :P alle varianterne er jeg dog ikke nået til endnu, men nyder de klassiske med tun og laks.



I fødselsdags gave fik jeg af min bror en kurv fyldt med ting fra det asiatiske køkken - er var blandt andet en lille form til at lave ris-ruller i. Det er Rebeccas favorit når vi laver sushi. Hun fik kreeret disse her:


 Der er laks og avocado i - ingen tang og andet sjov og fordi de ikke skal rulles kan hun let håndterer dem.
Når man laver sushi skal man dog altid huske at fisken skal have været nedfrosset 24 timer da rå fisk indeholder noget ( jeg ikke lige kan huske) som er farligt men som forsvinder ved nedfrysning.

Ellers er der ikke så meget at berette fra idag - men da jeg sad og kiggede billeder før, faldt jeg over dette fra Reebeccas 9 års fødselsdag. Jeg havde fået lavet et kageprint af et billede hvor hun står med en favnfuld kattekillinger - det er faktisk en billig og god måde at dekorere en kage på :) og børnene elsker at de selv er på kagen :)



Hjemmesiden til det billigste og hurtigste hedder http://www.trykspar.dk/. De leverer fra dag til dag og til en pris på 18 kr. for en A4 størrelse + porto.  ( lidt reklame - værsgo )

Årh jo, vi har da forresten fået 3 søde små rød-stribede kattekillinger den 31. Maj, dem må I se en af dagene :)

Husk at nyde livet - vi har det kun den samme gang :)





fredag den 3. juni 2011

see-you-later-party, tulipanløg og sommer !!



Igår blev dagen hvor Miriam havde inviteret til see-you-later-party for venner og familie inden hun rejser til Canada den 15. juni. Vi havde en rigtig dejlig dag og til kaffen indtog vi denne lagkagen som var pyntet til lejligheden. Der var både danebrog og det canadiske flag, samt småfor-glem-ej og to små røde pingviner der sang  "see-you-later". haha :D lidt hyggeligt at kreerer den slags.


Bordet var også  pyntet med for-glem-mig-ej og hen ad dugen havde vi lagt lupiner :) De er meget dekorative og blomsterer i mange rabatter lige nu :)



Idag har vi bare nydt sommervarmen - og nu er vi jo gået ind i sommeren - så skønt at vejret har besluttet sig for at følge trop!! - dog skal man liige huske solcremen hvis man opholder sig ude i mange timer... av, av.
Det blev til et par ture ned til søen i dag - rigtig skønt :)



og jo - de var også ude og svømme - mor her blev dog på sit tæppe med en ny bog. Vi cyklede frem og tilbage - en rigtig skøn tur gennem skoven - der er bare 3 km hver vej, så det er helt perfekt :) Et dejligt afbræk i gravearbejdet :)


Så har jeg til min store glæde konstateret at der er masser af kirsebær på mit før omtalte frostramte kirsebærtræ. Herligt - nu holder jeg blot skarp øje med fuglene når bærene begynder at modnes, for jeg har altså ikke lyst til at dele dem med de små næbede sangere.


Jeg fik endelig gravet de dalila ned jeg har fået af mine svigerforældre - og ja svigermor, jeg ved godt det er lidt for sent, men lad os se om de ikke klarer skærene :)

Jeg gravede fri langs den syd-veste mur og imellem dalila proppede jeg en masse tulipanløg i jorden - helt modsat årstiden, men det var altså nu jeg havde gang i spaden, så lad se om det går.
I morgen skal jeg gerne have sået en masse sommerblomster i bedet - og nogle stokroser som desværre først blomstrer næste år - men så glæder jeg bare lidt mere til det :)



Så måtte jeg lige et smut i genbrug da jeg havde kørt Camilla på arbejde. Der stod disse skønne sommertallerkener og kaldte på at blive købt og brugt på terrassen - men selv til en pris af 5,- stk. måtte de stå og kalde på en anden og jeg må glæde mig over de tallerkner jeg har i min skuffe :) men skønne er de.
-  måske skulle jeg købe dem til David på fars dag - hans eget forslag forøvrigt - meen, det kan jeg nu ikke få mig til. JEg er overbevist om, at han vil værdsætte en god middag med nye kartofler og lækker cuvettesteg norget mere en 12 tallerkner fra genbrug :) haha



Da jeg kom hjem var David igang med at  brænde ukrudt på gårdspladsen - han havde kun en brænde til tagpap - uden skaft og med meget kort gasslange. Så hele molevitten og den lille gasflaske blev monteret på et skaft, så ryggen ikke blev helt skæv. Nu venter vi så bare på at ukrudtet visner væk :)


Endnu en overnatning under trampolinen blev det også til idag. Her er der lige lidt filmhygge før øjnene falder helt i :)

De sidste dage har været meget indtryksrige og jeg har ikke lige taget mig tid og ro til at opdatere bloggen, men jeg har nydt dagene og de har været en rigtig dejlig start på sommeren. Hver dag er for mig en stor gave og lige nu er de meget intense. Det at Miriam flytter så langt væk gør at jeg prøver at suge alle indtryk til mig når vi er sammen - næste gang vi ses er nok midt i December - *snøft - snøft*.

Ja, jeg ved godt jeg er hønemor, det undlader mine "kyllinger" heller ikke at gøre mig opmærksom på - men så bok-bok da :) jeg glæder mig over dem hver eneste dag - de er den største gave jeg har fået !! Bok

tirsdag den 31. maj 2011

Blomster, forår og fantastisk natur !!



Nu begynder det for alvor at dufte af Maj fremfor oktober - varmen truer med at vende tilbage og fornøjelsen ved at opholde sig i det fri bliver en hel del større.
På en lille aftentur i skoven igår plukkede jeg dennne skønne buket. Jeg elsker vilde buketter. Der er flotte, de dufter ofte, man kan lave dem i lige den stærrele og form man ønsker og så er de oven i købet gratis - så hvad er til hinder for at fylde huset op med blomster !!


På min kørertur hjem efter at have kørt Simon til toget i morges fik jeg lyst til at tage et par billeder og dele dem med jer. Det er en tur på små 4 km, men den er bare så flot og især i det morgensolskin der forskønnede morgenen i dag. Jeg har en del billeder og jeg håber I kan facineres over naturens skønhed ligesom jeg - ellers kan jeg opfordre til at opøve den diciplin - den beriger tilværelsen meget !!



Her er et kig ned af den grusvej der fører til vores hus - et skønt gammelt skilt holder uvedkommende motorkørsel væk  -  det er jo ikke en dårlig ting ;)



Alle steder i skoven titter disse små hvide blomster frem, jeg ved såmænd ikke engang hvad de hedder - men de er meget fine og søde som de der titter op i skovbunden.



Et kig ned ad stien på en af mine yndlings-gå-ruter :)



I krydset hvor skovvejen drejer mod vores hus står en stor klynge lupiner - de er meget smukke som de står der og knejser i blå nuancer mod solen - midt i stubbe og flis.



For slet ikke at snakke om alle de blå for-glem-mig-ej der sølger som blå puder i vejkanten.



Her er leddet ind til vores hus - det er lidt af udbygningen man kan se. Lågen har vi ikke i brug, men synes den ser meget hyggelig ud som den står der med vilde vækster kravlende op ad sig :)




I dag kom jeg også i haven, iiih hvor skønt. Jeg fik gravet det halve af det bed op hvor jeg skal have sået vilde sommerblomster og så fik jeg pottet et par stauder eller tre.

resten bliver gravet op en anden dag - der var mange rødder og alt muligt halløj at hakke i - men det pynter :)

Jeg fik en masse stauder af min  far i efteråret og de blev sat i et bed han gravede op til - men det virker bare ikke. DE står på en alene plet i haven og ser bare helt fortabte ud. Nu flytter jeg nogle af dem i potter og resten bliver sat rund omkring.


Jeg kan enormt godt lide at have plnater i krukker og andre beholdere - og med årene er jeg blevet helt god til at huske at vande og gøde dem også - så står de nemlig til de visner af sig selv :)



Her sad en lille grøn edderkop der næsten gik i et med bladet.....



I diget rundt om gårdspladsen er der plantet forårslyng og der står bare sååå flot lige nu !! Det er lidt af mit udsyn fra køkkenvinduet :)

Resten af dagen er gået med rengøring, logostik og madlavning - det er hvist bare den slags der pryder ethvert hjem med skolesøgende børn :) og sikkert også mange andre.
Menuen i aften blev rødspættefileter rullet om fyld af cremefraiche med hakket radise, purløgsblomster, bredbladet persille og rabarber tilsat salt og peber og dryppet md citronsaft - det var ikke så ringe.
Der var kogte kartofler til og persillesovs - troede jeg, indtil jeg hakkede den frosne persille, der så viste sig at være spinat..... haha - men nogle af os kunne godt lide den. Jeg smuldrede purløgsblomster i, det gav et flot violet skær og lidt smag.

Det blev mest til et kig i naturen idag - ved det er svært at gengive på billeder - og jeg ønsker mig jo stadig mit lækre kamera med objektiv - men håber det giver lidt forårsfornemmelser og lyst til sekv at trave en tur til skovs - eller måske at strø en pose frø på en plet jord i haven :)