tirsdag den 19. februar 2013

Fødselsdag, nydelse og skønne børn

.....hold da op, tiden flyver bare afsted og pludselig er der gået en god uges tid siden jeg sidst har været forbi her på bloggen. 


En del af sidste uge stod i fødselsdagens tegn. Rebecca fyldte 12 år i onsdags og det skulle fejres, spørgsmålet var bare lige hvordan, når man ikke kan invitere dem man plejer at have med og når klimaet er helt modsat det man er vandt til.


Vi kom frem til at lave et lille kagebord ved poolen og invoterer Joshua, Daniel og Louise til fest. Det blev en rigtig hyggelig dag og Rebecca nød den i fulde drag. På det øverste billede sidder hun og vifter med 20 000 hun har fået i gave ;) uganda Shilllings er en herlig ting ;) 


Camilla valgte at bruge dagen hjemme for at fejre hendes lillesøster - hvilket betød rigtig meget for Rebecca. Det var også rigtig hyggeligt at have en kage-bage-assistent.


Dagens kagebord bestående af banan- og chokoladekage samt lagkage, der pulverfløden taget i betragtning, blev ganske lækker.
I løbet af eftermiddagen kom der lidt forskellige mennesker forbi der hjalp os med at få sat kagen til livs. 



En af gaverne hun havde ønsket sig var et ugandisk musikinstrument.


Inden vi rejste have vores gode venner Ann og Flemming givet os en overlevelsespose med, hvis segl først måtte brydes når vi savnede Danmark. Vi blev enige om at Rebecca kunne åbne den og stor var glæden da der dukkede flag, dansk slik og en jumbobog op - så tusind tak for den gave.
Slikke blev delt ud i små portioner så der er til nogle gange, man lærer virkelig at sætte pris på lakrids og matadormix.



Dagen sluttede vi af med at spise på café Frikadellen sammen med Louise. Mens vi ventede på maden var der gang i Rebeccas nye safarispil - og selskabet var noget mere muntert end det her billede lader tro ;) 




Vores lille killing trives og er rigtig sød. Hun skal have mad en del gange i løbet af en dag, men det er ok for det er lidt jhyggeligt at sidde og give hende flaske ;) 

Ugen har været fyldt med mange gøremål og små og store oplevelser. Hverdagen har for alvor bidt sig fast og vi skal huske at skabe små åndehuller til os selv midt i det alt sammen. Vi nyder livet her og hjemveen har vi ikke mærke til på det sidste. Om end børnene nødig indrømmer det, virker det til at de efterhånden er faldet helt til og nyder deres hverdag her under fjerne himmelstrøg.


I UCC arbejder der en ung mand som hedder Gavin, han er en del her på grunden hvor han laver morgenmad og serverer for de overnattende gæster. Rebecca og ham har en del sjov sammen og en dag kom han med denne lille fugl der sad og var syg, den var dog ikke mere syg end den fløj ud af hånden på Rebecca ved en høj lyd og derefter baskede rundt oppe under vores 6 m høje loft, til det lykkedes David at fange den med nettet fra poolen.
Den var svækket og klarede desværre ikke skærene.


Et par dage i denne uge har jeg har været på Babyhjemmet sammen med bl.a. Camilla. Her står hun med hendes to små darlings baby-Maria og Pricilla.
Hun har sine små venner, som Mama-erne kalder dem og de græder hjerteskærende når Camilla tager hjem igen. Igår mente de voksne at hun skulle have en seng så hun kunne bo derude.


.....der er da ikke noget at sige til de holde af hende. Baby-Maria er den sidst ankomne, en lille pige på ca 1,5 år der blev efterladt foran en katolsk kirke i byen og lå der alene en nat indtil børneforsorgen blev kontaktet og hun blev overdraget til UCC. En ulykkelig skæbne for både mor og barn. Hun blev lagt der om etfermiddagen mens en flok børn rendt og legede. Moren spurgte om de ville holde øje med hende til hun kom tilbage, hun kom bare ikke....
Maria kunne slet ikke bruge hendes ben da hun kom, de var bare små slappe stænger der hængte ned, nu begynde hun så småt at bevæge dem, men hun er ikke glad for at blive trænet, det gør jo indt at træne muskler op.
Camilla blev den ene af hendes to sponsorer og de to er blevet rigtig glade for hinanden. Hvor slemt bliver det ikke for begge når vi rejser tilbage...uhha - eller banange, som det hedder på luganda når der sker noget ekstra skidt elller godt. 


Børnene på babyhjemmet er også glade for David. Han afleverer og henter Camilla derude flere gang i ugen og laver altid sjov med børnene når han kommer forbi. Når de ser ha komme ind gennem porten kommer de drønende mod ham imens de råber: Davidi, Davidi og kæmper om opmærksomheden.


Lørdags var vi derude sammen med Henning og Johanne fra Dansk OASE, de havde to store kasser nyt tøj med de havde fået sponsoreret. Det vagte selvsagt stor begejstring hos børnene og de fik hurtigt gang i den helt store manequin-optræden.




Her er det Josephine der stolt viser sit nye tøj frem. Hun dansede også for os, det filmer jeg en dag, det skal I se. Hun havde bare fuldstændig styr på det med hofterne, hold op hvor var det skønt at se på.


I kassen var der vel 40 bodystockings af denne her model, det er skønt for dem at have på når de render og leger. Igår da vi besøgte dem var alle klædt i dem og grinende sagde mama Rose at de havde fået uniformer.


 

Sam, som er hjemmets ældste dreng, var meget glad og stolt over sit nye tøj, der var endda et par knæstrømper som kun han kunne passe, så har var gennem ekviperet.


Hope sad og nød hele forestillingen, der var også tøj der kunne passe hende, men det ænser hun ikke, stemningen mærkede hun tilgengæld og den bekom hende vel. Hun kom helt forkrøblet til babyhjemmet men har siden fået lært at gå selv og kan på den måde være lidt med i det der sker. 


Igår blev første spasestik til en sandkassen taget. Her er Edisson ved at støbe den pæl der skal holde parasollen over sandkassen. Det er spændende at se på og for et øjeblik var ballondansen glemt.


I må lige trækkes med et par ekstra foto-shots af børnene, de er altså bare herlige. Tænk hvad kærlighed og mad gør for et menneske.


David og Pricilla.


Nicolas med ny bluse og en sej hat.


Henry med sin nye hættetrøje. ( tåren skyldes bare at hans øjne løb lidt i vand)




Jeg vil slutte for nu med dette herlige billede af en flok børn der af forskellige grunde ikke lever med deres familie, men her har fundet et sted med kærlighed og omsorg - et stort vidnesbyrd.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar