Så blev det vist tid til en ny blog - tiden flyver afsted her, vi føler os godt hjemme og kommer lige så stille igang med en hverdag der bærer præg af en hvis form for rytme.
David er idag i Kampala for både at hente og bringe til lufthavnen og for at komme på ambassaden og få et nyt pas. Han var afsted til Kampala med Carsten fra fredag til lørdag hvor de var så uheldige at få stjålet deres tasker med computere og Davids pas :( øv bøv. Jeg håber de når så langt med det idag, at han ikke skal afsted efter det igen...
Tyveriet skulle jo politianmeldes men da de ankom til stationen var de uden strøm så der måtte skrives "dagbog" i flagermuslygtens skær. Dagen efter måtte de komme tilbage og få en egentlig rapport.
En rapport koster penge, jeg husker ikke lige beløbet, men lad os håbe de sparer sammen til noget nyt udstyr. Stationen i hovedstaden ejer end ikke en skrivemaskine, men skrev rapporten i hånden under endnu en "afhøring", derefter blev den sammenholdt med dagbogen som blev skrevet af endnu engang. Carsten, David og Søren (som de ved midnatstid havde hentet i lufthavnen) blev så sendt ned ad gaden til et kopicenter hvor de skrev det ind på maskine. Papiret tog de med tilbage til stationen hvor de fik et stempel og så var de klar til hjemturen. Det blev trods alt klaret på 4 timer - fordi Carsten mente at de lige så godt kunne gøre det kl. 9 da han ankom, som kl. 15 hvilket var deres bud ;) Politidirektøren var da heldigvis på Carstens side.
Lørdag her i Masaka blev brugt på rengøring og på at gøre klar til farvelfest for Alex. Den blev holdt i køkkenbandaen på "vores" grund og vi var ca. 50 mennesker. Det var en rigtig hyggelig aften og en god anledning for os til at møde nogle af de andre missionærer og NGOer fra området. En familie fra Canada, en fra Florida, en fra Grækenland og så nogle af de lokale medarbejdere - et spændenede miljø at være en del af. Mennesker der alle bor langt fra hjemland og familie for at være med til at gøre en forskel i andres liv, det er altid spændende.
Hr. og Fru .....
Jeg hyggede mig lørdag morgen mens det stadig var køligt og overskyet, med at tage billeder af nogle af de fugle der bor her sammen med os. Jeg ved ikke hvad de hedder, men det er sjovt at lægge mærke til dem.
Jo, den øverste ( og ultimativt grimmeste ) er en maraboustork eller affaldsfugl som den også kaldes. Den er ofte af finde i de lokale affaldsdynger hvor den snupper hvad den kan bruge.
Her sidder et hyggeligt par og nyder udsigten.
Det var lige alt det mit zoom kunne trække, men fra køkkenbandaen kan vi se et lille område med stråhytter - det er underligt at tænke på at mennekser bor på den måde lige lidt vej fra os - ellers er det mest huse vi har set, da vi ikke har været så langt ude i bushen endnu.
Søndag blev brugt på hygge og afslapning - her er Marcus igang med sin morgenmad i håb om at komme på Skype med sin gode ven Victor - det lykkedes dog ikke før vores strøm forsvandt og først var tilbage sidst på dagen.
og her præsenteres den selvudnævnte "King of the world" igang med at indtage sin amerikanske pandekager.
David fik gang i grillen og vi fik frembragt nogle lækre grillspyd - marineret i hjemmelavet barbequemarinade, bestående bl.a. af den total usmagelige fake-ketchup jeg i min naivitet købte da den var en del billigere end Heinz. Den ligner en billig tynd rebsgelé og er som ketchup ubrugelig, men god til sovs ;) hehe, sådan bliver man klogere.
Vores hyggelig terrasse flankeret af 4/7 af min elskede familie.
Rebecca havde kreeret en lækker og flot chokoladetærte til dessert - uuhm.
Søndag var en rigtig dejlig lun aften og når bare man ulejliger sig for at bruge gdt med myggespray, er det skønt at sidde og nyde den. Himlen bliver kulsort og stjernerne står meget tydeligt frem - så vel som månene, hvis omrids man kan ane.
Rebecca anrettede sin egen lækre natmad som hun nød i selskab med en doctor Quinn film og hendes tro følgesvend og mascot - Fido.
Pludselig raslede det under vores papyrustag og vupti - en fårekylling gjorde sin entré. Rebecca fortalte her til morgen at den havde forvildet sig ind på deres værelse og hoppede rundt ovenpå hendes moquitonet - så det var lidt svært at falde i søvn. Her til morgen lå den død på gulvet, så den mærker hun nok ikke mere til.
Camilla var heller ikke for glad, hun har fået selskab en en lille mus der akurart kan suse under den lille sprække under hendes yderdør.... så nu skal hun igang med at tætne ;) Firben er en ting, siger hun, men mus der kravler i mit undertøj og mine sko, det er altså noget helt andet.... så til kamp !!
Nok for denne gang - vi nyder livet her, savner vores store børn og glæder os over varmen og omgivelserne.
Nyd livet og find de positive sider, så er de negative ikke helt så uovervindelige :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar