Familien kommer - juhuuu. Babyhjem, shopping og barbeque.

Den 22. Marts hentede David Miriam og Simon samt vores respektive forældre i Entebbe.
Vi har nydt godt 2 uger i hinanden selskab og har rigtig mange gode oplevelser tilfælles. Samværet er gået over al forventning og hyggen har været i top.
Jeg selv holdt lidt lav profil hvad oplevelser angik, da jeg havde brug for energien til at holde det kælige overblik over husholdningen - selv om alle gav en hånd med, var jeg jo uundgåeligt krumtappen i den del af ferien og den eneste som var i besiddelse af køkkenfaciliteter iøvrigt ;) 

De næste indlæg bliver lidt en slags billeddagbog over vores oplevelser og har du lyst til at kigge med er du meget velkommen på vores familieferie vil du helst holde ferie uden os, så ses vi bare en anden gang ;) 

Vejret var lidt kølig på ankomstdagen, men lunt nok til at sidde ude og indtage et frokostmåltid med bl.a. rugbrød og leverpostej, hvilket for os udvandrede jo var en stor luksus. De sidste dage serverede jeg det heller ikke, der skulle jo være noget tilbage til os selv efter de rejste hjem ;) 

Mormor og morfar, samt Miriam tog hurtigt en tur ud på babyhjemmet, hvor de har hver sit sponsorbarn. her er Morfar sammen med Jeremiah. Camilla havde fortalt ham at de ville komme og han havde glædet sig overmåde. Det er SÅ stort for børnene at få besøg af en sponsor fra "Muzungoland". Oplevelsen af, at nogen gør noget KUN for deres skyld og de behøver ( og agter heller ikke ) at dele med nogen. 

Miriam havde en gave med til Emily. Det er tredje gang Miriam var her. Første gang hun var her, var i te måneder og i den periode kom Emily. Hendes historie får I på et tidspunkt, den er ret barsk. Hun blev fundet som nyfødt i et lokalt lokum og bev overdraget til UCC. Miriam passede hende sammen med Fay ( som dengang ledede babyhjemmet) og har på den måde fugt hende tæt, samt givet hende en masse nærhed i hendes spæde start på livet. Emily kunne selvsagt ikke huske Miriam, men ret hurtigt fandt de hinanden og havde mange hyggelige stunder. 

Nu skal man jo ikke tro at en rejse på et lille døgns tid kan køre friske bedsteforældre så trætte, at der ikke er energi til en lille bytur i Masaka downtown. Camilla var med som guide og benhård prisforhandler.  

Der skulle kigges på kjoler til damerne og ingen overpriser med Camilla ved roret ;) Hun imponerede rigtig bedsteforældrene ( herefter omtalt som jaja´s, hvilket er det ugandiske ord for bedsteforældre og meget lettere at bruge. ) 

Aftensmaden blev indtaget til Barbeque på Café Frikadellen - her er Veronica igang ved den store grill - Rebecca har allerede nuppet en tallerken, det kan være svært at vente ;) 

Som en fin afslutning på første dag, fik vi foræret denne smukke solnedgang. 

Lørdag skulle bruges lokalt. Mormor havde fået en masse DUPLOklodser sponsoreret af LEGO og dem skulle vi på bebyhjemmet og have afleveret. De havde også flere ting med til Jeremiah, da de synes det var for vervældende for ham at få det hele på en gang. Den ældste del af styrken drog af huse og havde en estlig formiddag på hjemmet. 

Mormor viser Jeremiah alty det nye tøj de havde med til ham - han var meget glad og overvældet - det samme var Mama`erne på hjemmet. Det er så skønt at mærke deres glæde på børnenes vegne. 

Simon studerer dyreplakaten sammen med en af børnene, det var lidt overvældende med et par og tyve børn der drønede rundt mellem benene på en.... 

farmor satte sig på bordkanten og fandt æsken med Läkeroler frem. Stik mod min foventning spiste de fleste af børnene dem. De kan eller ikke lide lakrids, men det her var ikke salt. Dem der smagte og ikke kunne lide, fandt et andet barn som de forærede deres "kun-brugt-en-gang-läkerol" til - festligt :) 

Farfar måtte jo dokumenterer det meste på video - børnene synes det var meget spændende, men klogt nok, valgte han at holde kameraet uden for børnenes rækkevidde.

Børnene ser David flere gange om ugen og hver gang vækker det stor jubel. Her skal Proscilla lige have et kram :) 

...bare for lækker :) 

Farmor nyder en lille hyggestund :) 

Som hun udtrykte det: Det er lige meget hvilket sprog de taler, jeg kan alligevel ikke høre hvad de siger ;) 

"Julemanden, det er mig" Simon slæber den ene af kasserne med DUPLO ind... 

Vi havde fået Mama´erne til at bede børnene sætte sig stille ned, da der var helt stille tippede David kassen med DUPLO og der rejste sig et jubelskrig hvorefter de løb hen til stakken og så var roen slut for den formiddag. Det kan ikke gengives, det må opleves - men herligt var det :) 

Emily igang med dyrene ...

Josephine ligeså, hun fandt sig et stille sted op mod væggen til hendes parade. 

Farfar lagde kameraet for en stund for at yde lidt faglig bistand til byggeriet.

Eftermiddag og aften blev brugt på afslapning og hygge og til at fordøje de første indtryk. Det kan være lidt voldsomt at stå ansigt til ansigt med 22 forældreløse/hjemløse børn med hver deres tragiske historie - det sætter både tanker og følelser igang.