Det blev fødselslagkagen til stiftelsen af LIFE. Vi havde en super god dag, både med paragraffer, lækker spise, hygge og sjov. Hermed min tak til de skønne mennesker som deltog - vi glæder os til et sppændende samarbejde.
Bundene er hjemmebagte - det er de altid når jeg laver lagkage - det er super nemt, billigere end hos bageren og mindst lige så lækkert.
Opskriften får I her:
Det kaldes en buskuitbund og flg. er til en alm. rund springform.
6 æg, 165 g sukker, 165 g mel.
Del æg i blomme og hvide.
Pisk blommer og sukker til en hvid luftig masse - og pisk endelig længe !!
Sigt melet vend det forsigtigt i dejen. Der må endelig ikke piskes, så piskes luften ud af æggemassen.
Pisk hviderne helt stive og vend dem i dejen fordigtigt, men længe nok til at dejen bliver ensartet.
Springformes smøres og drysses med sukker ( med mindre det er en slip-let af en slags) dejen hældes i og jævnes ud og bages så i 25-30 min ved 180 grader al,. ovn.
Den er færdig når den begynder at løsne i kanten.
Den afkøles og flækkes i 2 eller 3 dele med en skarp brødkniv.
Lagkagen jeg serverede var fyldt med en blanding af flødeskum, kagecreme, knuste makroner, kiwitern, og bananstykker - alt sammen vendt sammen og lagt imellem. Overtrukket med glasur - der er rørt ud med en æggehvide ( det gør at den kan smøre i lidt tykkere lag uden at løbe ud) og pyntet med flødeskum på kanten.
Jeg bagte i en lille bradepande og brugte så 9 æg og 250 g af det andet. til en stor bradepande går 12 æg og 330 g af det andet.
Nemt og lækkert :)
Camilla brugte formiddagen på at bage amerikanske muffins og pynte dem med icing og bladende fra LIFE logoet - det blev super flotte og super lækre ;)
Opskrift på 12 stk.
Bland flg. i en skål:
4 dl mel
1 3/4 dl. sukker
4 tsk. bagepulver
2 tsk vanillesukker
2 knsp. salt
1 dl kakao
Pisk flg.
1 æg
3 dl mælk
1 dl olie
Det hele røres ( ikke piskes ) sammen. og formene fyldes halv op. I mangel af de der smarte plader med plads til 12 muffins bruger jeg de dyre papirsforme der er foldet ( ikke pliceret ) og inden i den lægger jeg de forme jeg gerne vil bruge. Så fylder jeg dem lidt over halvt op -og vupti - de holdes faconen !!
Som pynt brugte vi kakao-icing.
1 spsk. kako røres sammen med 125 g flormelis.
deri røres 40 g blødt smør ( ikke smeltet ) og 1 spsk mælk.
Det lægges på kagerne med en sprøjtepose med lille tyl og pyntes derefter som man lyster.
Restsen af dagen forløb i LIFE-regi bl.a. med besøg af Sanne ( en bugtalerdukke ) og en god gang rundbold !!
Da de sidste var kørt ryddede vi op, før vi trætte med glade sank om i sofaen :)
Årh jo, så er der blevet spurgt efter opskriften på hvedeknopperne nu vi er igang. Den har jeg fået af min veninde Inge og har fået lov at videregive den her.
Så her er opskriften på Inges hvedeknopper.
De kan sagten bages 1-3 dage i forvejen.
100 g flormelis
15 g salt
100 g gær
2 æg
150 g smør/marg.
15-20 g. kardemomme (det er den mængde jeg kan lide, men du kan selv regulere det)
5 dl. vand
1050 - 1150 g hvedemel
Smelt smør og tilsæt vand.
Når det er ca. 35 grader varmt røres gæren ud heri. Resten af ingredienserne røres heri.
Dejen står og hæver ca. 30. min.
Form ca. 20 boller (a 90-95 g ja lidt autist er man vel. Det ser bedst ud at de har samme str. når de skal bages på den måde) som sættes tæt på en plade. De skal stå så tæt at de rører hinanden. Lad dem efterhæve minimum 1 time.
Bages ca. 17 min. v. 200 grader
Når bollerne er afkølet skæres de igennem og ristes ca. 5 min. v. 225 grader.
Et godt råd fra min ven bager Alice: tænk på dem som skal spise dem, mens du bager dem, så bliver de endnu bedre.
Så alt jeg videregiver i denne omgang er lidt inspiration til kaffebordet og forhåbentlig en glæde over livet :)
Mht. hvederne, så bruger jeg samme opskrift til fødselsdags boller. Den eneste ændring er, at jeg så bruger ca. 8 g. kardemomme. og ikke sætter dem så tæt på bagepladen :-)
SvarSletAlle elsker dem og de smager fantastisk.
De er super velegnede til nedfrysning.
Tak for info :) De er nemlig rigtig lækre :)
SvarSletTak for opskriften - nu må vi se om jeg får tid til at bage dem engang før næste år til st. bededag :-)
SvarSletOg sikke en lækker lagkage og flotte muffins, det blev til. Sidder jo her og blir helt lækkersulten ;-)
Og sikke et godt initiativ med den forening. LIFE - et genialt navn :-)
Kh fra Pia
:) Håber du får gang i bageriet inden for længe ;)
SvarSletog ja, vi er spændte på hvad LIFE udvikler sig til .
Knus til dig :)