En rigtig hyggelig en af slagsen. Jeg fik både syet et par sommerbukser til Rebecca, jagtet en vildfaren høne, lavet lækker mad, slappet af og hygget mig - og ladet huset rode med en dejlig masse igangværende ting ( elsker kreativt rod ).
Sådan kom Rebaccas bukser til at se ud. Jeg gjorde endnnu engang brug af mine gemmer fra Zambia og synes selv resultatet blev godt. Rebecca er også tilfreds, så det er jo fint.
Her er lige en detalje med lommen ( som er en påsat en af slagsen )
Stoffet havde et print ´med skrift midt i alle blomsterne, det gjorde jeg så brug af til lommekant og nederst på benene bagpå:
Synes det giver en lidt sjov effekt.
Vi har også fået foræret 4 nye høns fra en 40 årig fødselar der havde fået dem i gave, men da han ikke er udpræget dyreelsker var han på jagt efter en aftager - det kunne vi sagens hjælpe med og nu er de alle i hus. - og vi siger tak og tillykke endnu engang :)
Rebecca, som leder hønseholdet, er rigtig glad. De to af hønsene er en anden race ( som jeg endnu ikke lige har brugt tid på at finde frem til ) og de lægger brune æg - det var et ønske hun havde haft længe, at få sådan nogle - så vi siger tusind tak for foræringen :)
Her kan I se flokken bokke rundt og spise grønt-affald - rigtig hyggeligt !! og til Rebeccas store glæde blev de nye optaget i flokken uden større problemer.
Det optaget igennem voliernettet, derfor stregerne ind imellem... men hvis jeg åbner døren tror de bare der er dømt skovtur ;)
Et lille kig i drivhuset fortæller mig at varmen gør planterne godt. Jordbærene har sat små frugter ( både dem ude og inde ) men dem ude har ikke varmen der skal bruges for at modne bærrene - så venter mig en del af dem inde.
og har overvejet at bygge et drivhus henover alle mine bede, mine små majs bliver helt lyse af kulde.
uuuh - håber snart varmen vender tilbage....
Kartoflerne i drivhuset står så små i blomst - så glæder mig til snart at se om der er noget under stilkene....
Man kunne jo godt ønske sig at bo under varmere himmelstrøg, så man rigtig kunne få gang i afgrøderne... og dog... nej, jeg tror bare jeg bliver her i skoven :)
Så er der jo Miriam der går og tæller ned - ca. 20 dage så rejser hun til Canada som aupair.... Det bliver bare super spændende. Hun skal bo hos en super sød familie med 4 børni det sydøstlge Canada - i første omgang til slut september, så må vi se hvad hun hitter på derfra - ihvertfald er hun ved at gå alle hendes ting igennem og pakke i kasser, da hun jo til næste sommer rejser til USA på college og som jeg tolker hendes systematiske nedpakning, regner hun ikke med at flytte hjem igen - lidt vemodigt, for vi har det så godt sammen, men på den anden side er det glædeligt for hun har bare lyst til at leve og nyde livet hver dag - kan man så ønske sig mere !?
Her er et link til hendes blogg hvis nogle har lyst til at kigge forbi ;)
http://livetsomaupair.blogspot.com/2011/05/ompakning-i-vildskab-repacking-like.html
Her var lige et par stykker der benyttede sig af regn og haglbyen til en hoppetur på trampolinen - man skulle tro vi var i oktober med det vejr - brrrrr... Dog er det jo en stor nydelse at være omgivet af alt det grønne løv og blomsterne der springer ud rundt omkring :)
Ih, nyder nu også selv at gå ude i regn, det er bare noget særligt..
Føler mig lidt naiv idag når jeg finder mig selv siddende og skrive om min lille verden og glædes over de små små ting... verden er jo meget større og meget mere kompleks end jeg lige beskriver den. Det betyder bare noget for mig at kunne glædes i det små, det giver ligesom grundvold til at stå bedre fast når tingene kan storme omkring mig. Det giver også en anden ro i sjælen, man er ligesom nødt til at gearer lidt ned, ellers når man ikke at se alle detaljerne..... så håber der er nogle af jer der vil være lidt naive sammen med mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar