Det er meget uvirkeligt og super spændende. Tænk sig, næste gang vi sover i en seng er vi i Masaka.
Faktisk er jeg ikke så godt til nye og uvante omgivelser, jeg har det bedst med det kendte og trygge - så jeg glæder mig meget til vi når frem og får os indlogeret og skabt et hjem.
Her i kabinen står den på film, tidsfordriv med ipads og for Camillas vedkommende en del rastløshed, hvilket giver sig udsalg i, at hun har set en halv film, læst lidt, spist lidt, rodet lidt med sædeskærmen og ellers tjekket jævnligt hvornår vi lander ....
Det skal da nok blive festligt på næste fly der har en rejsetid på 6,5 time 😮
Iih, nu hold de pause på rækken bagved - de har talt meget højlydt og fuldstændig uafbrudt siden vi lettede - nu er her dejlig stille, der høres kun lidt summen og et "kliiiing" når en og anden ringer på klokken. Marcus har fanget den med klokken. Vi ringede efter noget at drikke og nærmest før jeg nåede at slå bordet ned ringede han igen med ordene: "jeg har drukket det og vil gerne have hentet mit tomme glas" Hehe / service kan man snart vænne sig til .
Så står den på indflyvning til Istanbul og vi er i fuld gang med at udligne tryk i ørerne .
Rebecca har fotograferet ud af vinduet undervejs, lidt svært at få godt, men udsigten er jo fascinerende oven over skyerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar