Siddende her på terassen i den kølige morgenluft lyttende til byen der vågner, det er virkelig nydelse for mig. I det fjerne har en
gudstjeneste været igang med tilbedelse og sang i en halv times tid, fra
gaderne blander sig lyde af biler og bodabodaer, snakkende mennekser og en
mand der nyder effekten af sin megafon en sted. Her på grunden er volontørerne
kommet tidligt idag for at tage en morgendukkert og spise morgenmad sammen.
Familien sover endnu og jeg nyder at have mine tanker alene uden afbrydelse –
det lader mig op til en ny dag.
Jeg tænker på hvordan det bliver at komme tilbage til
Danmark – en del af mit hjerte har jeg tabt til landet og folket her, er jeg
bange for. Jeg er glad for miljøet når man er ude omkring. Selvfølgelig er folk
nysgerrige fordi man er Muzungo ( hvid mand)
men ud over det, så er de altid imødekommende og har lyst til en lille
sludder og der er altid tid til at stoppe op - for meget tid, kan vi af og til
synes med vores effektive tankegang ....
Det er ikke så mange lokale jeg har
direkte berøring med, men jeg synes det er spændende at lære om deres kultur og
tankegang – alting har sin forklaring. Det tænker jeg ofte når jeg undrer mig over
Ugandernes meget tlbagelænede holdning til effektivitet og initiativ, deres
tilsyneladende ståen til i forhold til de udfordringer og muligheder der er en
del af deres virkelighed og deres håbløshed i forhold til den undertrykkelse og
det misbrug der finder sted for kvinder og børns vedkommende og deres helt utrolige
evne til at komme videre oven på en traumatisk hændelse. Jeg tror ikke man kan
møde en eneste ugander der ikke har oplevet at miste forældre og søskende eller
er blevet fysisk/seksuelt misbrugt. Det materielle behov er stort, men det er
det følelsesmæssige også.... Gud – lad os bringe dit livgivende og frigørende
ord til mennekser omkring os.
Der fik I lidt indblik i den filosofiske del af mit liv, den
fylder i perioder ganske mig og jeg har sommetide lyst til at være på et stille
sted uden afbrydelser, til jeg er færdig med at fordybe mig.
Alt imens jeg filosoferer drejer kloden og livet omkring mig
går sin gang- det der skal gøres, skal jo gøres.
Denne uge blev ugen hvor jeg modtog mit første brev fra Danmark, tusind tak til Kirsten, hvor blev jeg bare glad, det var virkelig en overraskelse og rigtig sødt af dig at tænke på os på den måde !! Kram til dig :)
Den uge der synger på sidste vers har bl.a budt på en tur til Kampala sammen med Ruth. Vi var primært afsted for at købe stof til UCCs systue, hvilket må siges at være lykkedes.
Et kig ind i en stof/skrædderbutik. ( billedet oven over) De sidder i butikken og syr med deres trædemaskiner - så er de dejlig uafhængige af strøm, som jo ikke altid er til rådighed.
Olive (ekspedienten) var ikke let at handle med, men Ruth var hård og fik handlet sig ned til en pris hun synes var rimelig.
To mænd der tog sig et hvil i en trillebør midt på det travle fortov i downtown.
De to damer midt i billedet går med hver to bundter høns. Hønsene er bundet om benene og så slæber de dem bare afsted med hovedet nedad. Når så nogen vil købe, løsner de en høne eller to og så går turen ellers videre rundt.
Vi nåede også en tur til frisøren.
Nej, ikke en Ugandisk frisør, men en indisk, de er bedre til Muzungohår og vi
slap begge derfra lidt kønnere end vi kom ;)
Der har denne uge også været dansk besøg, det er altid spændende
at høre, hvad andre danskere laver i Uganda. David og Carsten fulgtes med de
tre fra Hope Danmark ud til fiskerlandsbyen hvor de så Gods Grace skole og
spiste på den lokale restaurant.
Lige landet fra Victoriasøen.
David formåede at punkterer i denne uge da han skulle på det lokale kontor for at få et visastempel i sit
pas. Han skal en tur til Danmark på tirsdag og de slipper ham næppe ud af
landet, hvis han ikke kan vise han har lov at være her. Passet blev jo stjålet
i starten vi var her og selvom han har fået et nyt mangler stemplet ......
Det gik heldigvis let og smertefrit, havde han ramt den forkerte dag og mødt
den forkerte ansatte kunne de havde sagt de ikke kunne ordne det så han skulle
til Kampala for at få det gjort. .....
Senere på ugen var det batteriet på bilen der var dødt. Moses ( leder af UCCs kontor) tog en boda-boda ned i byen hvor han hentede den lokale autohjælp. Det tog alt sammen under en halv time og kostede den beskedne sum af 5000 shilling til falckmanden og et par stykker til bodabodaen - den kan falck i DK vist ikke slå ;) - og det var uden abonnement ;)
Vi har også slagtet høns. Tabita ( en af volontørerne) havde fødselsdag i søndags og Rebecca gav hende to høns til slagtning. Den gave indfriede vi igår. Her ligger hønsene i bagagerummet, på deres sidste rejse hjem fra markedspladsen. De er ikke ved at blive kørt ned, det er det punkterede hjul der står ved siden af.
Mor her er på ingen måde begejstret for levende fjerkræ, men da ingen andre muzungoer ville holde dyrene måtte jeg jo mande mig op.... Gevin viser mig dog nåde og overtager tjansen. Vi måtte ty til lokal hjælp ( da skarpe økser ikke
lige er at opstøve her ) og så lykkedes det at få begge hoveder af de stakkels høns. En fod på vingerne, en hånd på hovedet og en skarp kniv - snitte snitte - så var den klaret.
Jeg påstod hårdnakket at vi kunne plukke dem uden at skolde dem først, det har min mor lært mig man kan, når bare de stadig er varme og det var de - det synes Edisson ( vagtmanden) og Gevin altså var fjollet. Det viste sig også at skindet let gik i stykker under ikke så kyndige hænder, så den ene røg i gryden. Tabita sidder til venstre i billedet og var totalt cool til både at plukke og rense selvom hun aldrig havde prøvet noget af det før.
Her er det Gevin der tager fat med plukkeriet. (Han arbejder til hverdag for Carsten med at servere morgenmad til de overnattende gæster og andet forhåndenværende arbejde omkring hytterne.) Vi hygger os meget i hinandens selskab, ham og fam. Klit. Forleden lærte jeg ham at lave deep-pan- pizza over gasblus, så han var glad for at kunne hjælpe mig lidt tilbage.
Mens de unge øvede lovsang til gudstjenesten idag, kogte
og pillede jeg og fik lavet noget aftensmad som vi hyggede os med da de kom tilbage.
Vores lille Hopy tager sig et hvil på min sandal i skyggen under bordet. Den bringer mange smil og rebecca tager den altid på skulderen når hun vil i snak med nye mennesker der kommer her på grunden - det virker hver gang ;)
Elias introducerer hans hund til vores kat. Det var hunden der var mest bange... Elias var til gengæld ret cool !!
Selvom omgivelserne er eksotiske er det nu alligevel hyggeligt at se en film sammen :) gerne med en skål popcorn til.
Et lille kig langs min ærtebue - jeg skal nok til at powervande dem hvis der skal være ærter klar til familien kommer til påske....
Vi har glæde af rigtig mange skønne solnedgange - det kan man godt blive afhængig af.
Fantastisk malerisk.
En dejlig søndag er nu til ende og jeg sidder her og færdiggør skriverierne til lyden af chikaderne og synet af en prægtig stjernehimmel. Snart må jeg ind, for på trods af en god dosering myggespray, synes jeg de små bæster er lidt nærgående - og vel er de små, men de kan være farlige hvis de bærer på malaria. Det er ikke helt vildt med smitte her da vi ligger lidt opppe ad bjerget, nede ved papyrus-sumpen er det langt værre, men stadig skal man jo tænke sig lidt om.
Nu kommer David hjem efter at have kørt sin daglige rute til volontørhuset, da de ikke må gå selv efter mørkets frembrud og huset ligger 10 min gang herfra. Han er fast chauffør på den del. Nu tror jeg jeg vil hyggesnakke lidt med ham, nu skal jeg jo snart undvære ham en hele uge... Er vi i DK rejser han ud er vi ude rejser han tilsyneladende hjem.....
Hold jer muntre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar