Der er ikke så meget at berette om siden sidst, men jeg har lige lyst til at skrive og det må så gå ud over jer.
- nå, det bankede lige på døren og jeg er vicevært for en stund mens David er væk. Heldigvis var Thomas her, han har overopsyn med vagterne, og han kunne hjælpe mig med at tænde op i parafinbrænderen så lejerne kunne få et varmt bad - uha, jeg er ikke god til den slags hotelservice. Deres strøm var væk for anden gang og "hvor kan vi købe soft drink"?
Nu skulle der være styr på det og jeg har låst min dør endnu engang ;)
Børnene har sat en "lille hus på prærien på" og bestilt hver en nutellamad, når nu viceværten var igang - jeg elsker når de bare hygger og nyder hinandens selskab, måske forstærket af at det ikke altid er tilfældet....
Nu kunne nogle, ved at kigge på det næste billede, måske tænke, at vi har startet et kursus op i folkedans, men det er ikke tilfældet......
Den lokale præst havde annonceret, at i søndags ville alle danskerne vise hvordan man danser en dansk dans ( kirkedans underforstået).
Efter en del forsøg på at forklare, at det gør danskere desværre ikke ret meget i, måtte vi konstaterer, at hans latter betød, at den undskyldning godtog han simpelthen ikke .... så var gode råd dyre og lørdag over aftensmaden blev "Åh Susanne" omskrevet til kirkebrug og så var vi klar.
Efter en del forsøg på at forklare, at det gør danskere desværre ikke ret meget i, måtte vi konstaterer, at hans latter betød, at den undskyldning godtog han simpelthen ikke .... så var gode råd dyre og lørdag over aftensmaden blev "Åh Susanne" omskrevet til kirkebrug og så var vi klar.
Så er der linet op, omend de lokale skulle nødes lidt til at finde en makker og stille op.
Trommeslageren lagde en god bund med sin trommerytme..
og som sidste par var det pastor Thomas og fru Junice. De nød begge dansen og den festlige stemning i særdeleshed.
Nå, det var søndag og I måtte bare lige trækkes med min lille billedkavalkade, jeg synes det var en dejlig og festlig oplevelse - på søndag skal der danses lokaldans, lad os se om vi kan holde trit der, måske skal jeg have lavet mig et bastskørt til at skrue på rumpen.....
David er jo, som før nævnt, rejst en tur til Danmark, uanset hvor vi bor er det altid godt for ham at komme ud og blive luftet lidt ;)
Vi hygger os herhjemme imens og børnene ( ikke lige Camilla ) er rykket ind i soveværelset hvor vi hygger os med at sove sammen - og mor falder først i søvn.
En på skift i dobbeltsengen og den anden på kongemadrasserne under den intermistiske mosquitonet-ophængning - det er da ren hygge :)
Dog er der også meget stille når farmand ikke er hjemme, derfor må vi skabe lidt mere input. Camilla inviterede volontørerne til pizza, frugtsalat og cookies - det var rigtig hyggeligt. Dog er aftnerne korte når man skal gå hjem før det er mørkt. Kl. 19.45 er det buldermørkt og så skal man som muzungo ikke færdes ude - natten gemmer som bekendt på mange skygger.
Kabale er noget alle er ved at være dus med. Når man bor et sted hvor strømmen ind imellem smutter en tur - og hvis det ikke er den, så er det internettet der laver lidt vrøvl, er det altid godt at have et spil kort ved hånden hvis man vælger at give tiden en lille chance for at rette op på skaden inden man ligger sine planer om.
Vores lille harmløse killing har vist os sit indre rovdyr. Efter vores famøse kyllingenedslagtning var der jo en dejlig masse ben i overskud - hvilken fest. Hvis nogen nærmede sig, knurrede den og slæbte sit bytte længere væk, mens den skulede ondt...
Den har også været med til lektielæsning, men valgte hurtigt at tage flugten ;)
En fætter-hop der har fundet vej til min køkkenhylde ....
Det er vist nok småsludder for nu, jeg vil ind og se om min seng kan blive shinet lidt op og derefter finde min bog frem og nyde lidt læsning før jeg dejser om - imorgen er der jo atter en dag og hvem ved hvad den kræver ;)
Med billedet af aftenens smukke himmel vil jeg sige tak for en dejlig dag og på gensyn :)
PS: David, hvis du læser med vil jeg bare lige sige, at jeg savner dig <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar