lørdag den 18. juni 2011

Fødselsdag, grillburger og Kungfu panda 2


Hurra - Hurra -Hurra !!!
Simon fylder 15 år idag og det har vi fejret i godt en døgns tid nu.



Han startede ud igår med at have inviteret 12 drenge hjem på over-night / lan - party. De kom slæbende med computer og spilleudstyr af enhver tænkelig art og slog sig ned på Miriams værelse som Simon havde knoklet på med at forvandle til en computercafe.
Jeg fik desværre ikke et billede - men det var rigtig fedt. Han havde bygget et podie af paller og sat en bord op med anlæg og computer til DJ - Der var spotlight og borde langs kanten med plads til alles computere  -  og et stort tv med playstation.




De havde en virkelig hyggelig nat og det var en skøn flok at have besøg af :) Tak til jer drenge ( som nok ikke lige læser min blog ) Før de slog sig ned foran skærmene blev det lige til en gang amerikansk fodbold - alt imens de daskede med arme og ben for at holde myggene på behørig afstand ;)




Hvad er lige skønnere end et bål omkring midnat når man skal være oppe hele natten ;)


Ud over bålhygge stod den på en burger med grillet bøf og hjemmebag brød og en gåtur i den mørke skov hvor David formåede at skræmme en del af dem :)


Da David og jeg slukkede bålet ved 1 tiden så aftenhimlen over granerne sådan ud - rigtig skøn kig :)


Så blev det morgen og drengene tog hjem - uden søvn for de flestes vedkommende. Simon dejsede om på sin sofa kl. 9.30 og så måtte vi andre vente tålmodigt på at få lov at vække ham med gaver og sang.....

Ventetiden blev bl.a. brugt på at dekorere lys - her er Rebecca igang, Marcus fik også lavet et. Camilla dækkede et hyggeligt bord .


Her er det Marcus kreation :) Han er ikke meget for at lave den slags, men Simon er hans helt store helt, så kærligheden til ham satte ham igang.


Her er vores fødselsdagsguirlande, traditionen tro,  hængt op over stuedøren - den har holdt i mange år efterhånden :)


og morgenbordet ( serveret kl. 13.30 ) bestod af pandekager, forskellig frisk frugt, sirup, is og hvad der ellers hører til. En smart menu når det for nogle skulle være morgenmad og for andre frokost ;)


Efter en tur i den lille lokale biograf for at se kungfu-panda 2 ( kan varmt anbefales) stod den på spareribs og mega-fritter med whiskeysauce a´la´far - en rigtig Simon menu og lækkert var det :) Tak for mad skat :)


Hvis I tænker hvad David foretager sig, er han ved at køle Marcus vaskeklud af - de er ret gavnlige under sådan en menu - dog skal fingrene jo ikke koges !!

Det har været en hyggelig dag og en af de mere afslappende fødselsdage :)
Tillykke igen Simon din skønne knægt - vi er så stolte af dig !!


2 kommentarer:

  1. det er da ren råhygge det der. :) Tillykke med ham. <3

    SvarSlet
  2. Tak mor :)
    Ja, vi har virkelig hygget os :)
    vi ses imorgen.
    Knus

    SvarSlet