En herlig tirsdag er ved at nå sin afslutning - men lige i skumringen så Monika sit snit til vriste sig løs af sin tøjr for at spadsere en tur i haven og smage på plænegræsset - :) Skønt at hun ikke valgte at gå en tur i skoven.
Ellers har dagen budt på nedpakning hos Miriam - hyggeligt men lidt specielt at pakke hele hendes barndom ned og vide at hun snart rejser til Canada og ikke vide hvornår hun flytter til Danmark igen - ( for jeg tror da ikke hun kunne finde på at stifte hjem og blive der - vel Miriam ;) )
Følg hende her hvis du har lyst ;) : http://livetsomaupair.blogspot.com/2011/06/suuurpriiiiise.html
Så er der jo mine skønne grønsagskasser - det vokser for alvor det hele. Tror de stortrives med vekslevirkning mellem vand og sol. Her er det salaten der bugner, for jer der bor i nærheden skal I bare sige til, jeg giver gerne væk !! En lækker marinade og lidt krydderurt eller radisser i tynde skiver og lidt ristede pinjekerner er rigtig lækkert og endnu bedre bliver det når jeg kan høste cherrytomater til også.
Og gulerødderne vokser så man næsten kan se det fra dag til dag :) - glæder mig til at sætte tænderne i de første - det er barae SÅ lækkert med friske gulerødder. Uhmm :P
Så er der denne smukke blå blomst ( som jeg ikke kender navnet på ) som jeg har fået af min far - den er bare så flot og den står lige uden for min havedør så jeg rigtig kan nyde synet af den :)
Så ringede min skønne veninde idag, det var både hyggeligt og nyttigt ;) Da jeg kun kan tale i mobiltelefon udendørs pga. dårlig netdækning her i skoven (og vi ikke har fastnet) brugte jeg lejligheden til at trække ukrudt op af mit dige og mine bede i gården; grønsagerne er jo ikke det eneste der vokser i det her vejr :)
Hun havde gode nyheder at fortælle og mine bede blev rene, så jeg var rigtig glad da jeg lagde på :)
Jeg har også nået at få givet køkkenet en ordentlig omgang i skuffer og skabe - blev ikke helt færdig, men så er der lidt til i mogen også. En god veninde og hendes familie kommer og bor her mens vi er på ferie, det er så en oplagt anledning til at gøre lidt rent i krogene :)
En effektiv dag når jeg lige tænke efter - det er også rart med dem ind imellem. Jeg har dog også holdt pauser hvor jeg har kigget haveblade - skønt at de kan lånes på biblioteket, de er jo ikke helt gratis at anskaffe sig, men meget hyggeligt og nyttige at læse. :)
Her er lige en skøn hestepige igang med at vaske grimen til Monika - hun synes det var synd for ponyen at grimen var så støvet :) Hun nyder hele sit dyrehold og er rigtig god til at tage sig af dem :)
Ellers har vi gang i de hjemmelavede is i formene fra IKEA - et sikkert hit på en varm sommerdag - og en billig fornøjelse :)
Husk at livet er en gave - und dig selv at glæde dig over det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar