tirsdag den 5. juli 2011

Grillparty, killingefødsel og sommersysler


Det er så årets tredje kuld killinger - huha :) Så er der 3 + 5 + 5. De sidste 5 blev født natten til søndag og er sunde og pæne og som det ses passer misse-mor dem rigtig godt :)
Hun valgte at føde i bunden af et skab, men da vi havde luret hende, havde vi tømt det og lagt klæder ud i bunden. Der bor hun så de næste 3-4 uger til de små begynder at drøne rundt og øve sig i at finde kattebakken - så flytter de ud.
Vi håber inderligt at der er en del mennekser der har lyst til at erhverve sig en killing i løbet af de næste måneder. Jeg har overvejet at lave en blog og linke op til den i en annonce i dba og guloggratis - så kan folk følge med og afgive bestilling...

Ellers har dagene budt på ferieoplevelser som fx. grillparty søndag aften for ca. 22 mennesker.



( lidt utydeligt kan jeg se.... har fået billederne på mail og kan nok ikke pakke dem rigtigt ud - årh den teknik :(

Vores 9 hollandske logerende - nogle dejlige mennekser vi lærte at kende da de boede i DK for godt tre år siden - som bor i vores annesk og campingvogn mens de besøger "gamle" danske venner. Ud over dem kom et hold fælles venner og lidt ekstra. Alle havde selv kød med og jeg havde gravet et ordentlig læs nye kartofler op fra haven - og havde glemt at ikke alle spiser så mange kartofler som jyder. Og dertil lavet en lækker sommersalat af grøn salat, jordbær, hyldeblomster, solsikkekerner og så olie/edikke marinade til.



Desserten blev is, kage og vandmelon.
Vi havde en rigtig hyggelig aften og nød maden og hinandens fællesskab. Det var som om vi næsten lige havde set hinanden fornylig :)

Vi havde også besøg af Carrie fra det lille hus på prærien - er hun ikke bare lækker lille Sophia.



Aftene sluttede vi af med en tur ved søen hvor samuel, Marcus og Rebecca selvfølgelig skulle bade.
Det er Danmarks reneste sø og vand er så rent det kan drikkes, hvilket også betyder at en svømmetur godt kan gøre det ud for en af de mange sommerbade.... En herlig aftale for en rask dreng på 8 det synes at det med vand og sæbe er en anesle overvurderet :)


Apropos vandemelon havde David hjemført et sted mellem 20 og 30 kilo fra Italien. Vi fandt dem et sted til under 1 dkr kiloet - og så smager de altså bare sååååå meget mere lækkert når man køber/spiser dem hvor de vokser :P Så vi har gnasket vandmelon i vildskab - sluuuurp.


 De vejer godt 10 kilo stykket og fyldte trods alt godt op i bagagerummet på vej hjem. Fyren der hjalp os med bagagen grinede også og spurgte om man ikke kunne købe dem der hvor vi kom fra :D haha.



I går kørte vi ned til Moster for at aflevere vores ferienbarn. Rebecca havde glædet sig meget for de har lige fået en lille Bella som er knap 12 uger og er sååååå sød :)



Frokosten bestod af lækker omelet med et drys af spinat, persille og slingerkarse ( det er vist norsk...)blomsterkarse ... nå, kan ikke huske det de plejer at hedde, men de er meget prydsomme og smager lækkert.




En lille sæd idé jeg lige snuppede fra Søs´ have. En sort plastspand med en halmmåtte og et bånd omkring - rigtig sød idé synes jeg.


Det måtte med - den nederste del af familien Mosters have er et mini Christiania hvad angår byggestilen. Her er det Andreas bygningsværk som har strakt sig over flere år og løbende bliver forbedret og ombygget. Tror han startede da han var en 8-9 år og nu er han 13. Da jeg kigggede ind var den nederste etage indrettet til værksted med rindende vand, bord, værksøjsvæg og plads til spændende projekter.... en kreativ herre :)



 Her var der så sket et uheld med et reagensglas og så måtte støvsugeren tages i brug - måske man kunne dresse plæne på den måde....



Idag SKULLE det være - absolut sidste udkald for høst af bare en smule hyldeblomster.... Vi fandt nok til 4 liter vand, så nu håber vi bare den bliver god.
Den kostede lidt knubs hos en tapper plukker:



Marcus og far var kørt ind mellem træerne med ATV´en - de kunne stå på ladet af den og så bedre nå. Pludselig lød der et skrig og jeg troede Marcus var kommet under maskinen med et ben eller noget - det var han da tak og lov ikke, men han var røget lige ned i en klynge store brændenælder - av av av av !!
Så han måtte hjem på lasarettet og køles ned med kolde klude og en ispind.



Rebecca fik lige plukket 150 g solbær som hun kogte til syltetøj - så nu er vi nød til at have bagt boller i morgen, så vi rigtig kan nyde det :P
Vi har mange buske men de giver tyndt fordi de ikke er blevet passet i en del år. Så til efteråret går vi til den med beskæring, gødning og oprykning af alle de fæle brændenælder der gror dem over hovedet, mon så ikke de giver godt om et par år !!



Så kom endelig den første høst fra drivhuset - en skolegurk. Uhm, den blev delt i to halve og nydt at Marcus og Rebecca. Det er bare så herligt at høste sine egne grønsager, det smager såå godt.

Det blev jo til en hel del, nu vil jeg lige klippe stof til et par sommerbukser til Rebecca inden vi tager på sommercamp i Mariager på lørdag og en uge frem.
Jeg sidder her og nyder lydkulissen fra 2 børn der ser ringenes herre sammen med deres far - dét er bare hygge når det er bedst :)

Husk at nyde sommeren, hinanden og at ferien er til afslapning og ikke til at indhente alt det vi ikke lige synes vi har fået nået :)

1 kommentar:

  1. Hejsa. En spændende tur--tak for det. Tror du ikke det er tallerkensmækkere der er på salaten? jeg syns´det ligner. Held og lykke med bukserne. <3 hilsen mor

    SvarSlet