Et døgn forsinket - blogger har været nede for nogle af os brugere, men nu er den klar igen - og det er jeg også, men det bliver gårsdagens news I får idag.
Endnu en dag stoppet med indtryk og gøremål er ved at se sin afslutning.
Morgenen bød på endejlig overraskelse. Da jeg tømte postkassen var der bl.a. en tyk kuvert fra et af alle de firmaer der tilbyder ferier på campingpladser rund i Europa. Vi har før været afsted på den måde og har et stort ønske om at gøre det igen til sommer, da børnene begynder at flyve fra reden nu. Desværre er økonomien ikke til den slags fornøjelser i år, så vi må finde på en anden god måde at nyde sommeren på.
Da jeg åbner kuverten siger jeg til Miriam: endnu et feriekatalog, de kunne da godt give os en ferie i stedet for. Da jeg hiver kataloget ud af kuverten ligger der en seddel hvorpå der står: tillykke - I har vundet en 7 dages ferie i lækkert mobilhome på en af vores 80 pladser i Europa.
Det var da en fantastisk ting, så blev det alligevel til ferie ( godt nok uden for juli og august, men det er fint med os ) Det vakte stor glæde hos alle :)
Formiddagen gik med tandlægebesøg og efterfølgende hyggetur med Rebecca - rigtig skøøønt at nyde lidt tøsehygge :) og lidt morgemad i IKEA, en meget prisvenligt sted at spise ude :)
Derefter gik turen til en kær veninde som havde kreeret en fødselsdagsgave til mig der var færdig nu. En rigtig dejlig kube med symboler og mine yndlingscitater fra bibelen. Den blev jeg rigtig glad for. Den er lidt svær at gengive på foto, men her er forsøget:
Havde tænkt jeg skulle hjem og lidt i haven, men så gik eftermiddagen med hyggesnak med de ældste af børnene, lidt indkøb og madlavning - som Simon ellers klarede hovedparten af. En lækker spaghetti bolognese. 500 g hakket okse, 2 glas af den billige pizzatopping fra fakta, en dåse flået tomat, et stort fed hvidløg, lidt paprika og oregano, salt og peber. Det er en lækker ret, lige så god som pizza-mandens, og så er den hurtig og forholdsvis billig. Resten af bolognesen bruger vi så på en deep pan pizza i morgen - uhm :P
Efter maden rendte Marcus og Rebecca ud en tur for at pudse deres "gamle" cykler op og sætte dem til salg. Der blev smurt kæder og pudset og poleret - ganske fint arbejde og mon ikke det kan øge indtjeningen lidt :)
Så fik Camilla så småt startet på en vest hun skal sy i hippiestil. Tror den bliver rigtig smart :)
Så kom jeg til at tænke på bordpynten til påske, den skal I næsten se. Jeg er selv ret begejstret for den og må jo vise den nu, da jeg ikke var her til påske.
Nu er der så lige kommet en flaske på bordet - det er ikke noget jeg er glad for før alle er bænket, da de ligesom ødelægger stemningen lidt. Nå pyt. Jeg fandt en stor gren i haven som jeg sleb med fint sandpapir og malede grøn. De runde lys er nogel gamle ramponerede sandfarvede kuglelys jeg fandt i gemmerne, de fik også lige en gang grøn og så var de klar igen og brændte uden problemer og uden at ose.
Skjuleren om påskeliljen er lavet af silkepapir og rullet om en tom bagepulver bøtte ( som er fjernet efter den havde form) . Menuen var hjemmelaver sushi og thai-kylling. Uhm :P
Derfor så kuverterne sådan ud. Havde jeg haft det i huset, var der kommet tværgående kuvertløbere på af brunt indpakningspapir ( den slags man brugte i køkkenet på bedstes tid ), det ´giver nemlig en super hyggelig effekt og rammer ligesom kuverterne ind.
Vi havde forøvrigt en dejlig dag :)
Nå, jeg tror også nattesøvnen begynder at være påtrængende, så jeg takker af efter en skøn dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar