Jeg måtte bare ud med mit kamera,( som i disse er dage er degraderet til 2 pixel på min iphone 3, da Camilla har memorystikket fra mit kamera med til Syd Afrika.) Men jeg glædes altså bare endnu mere over naturens fantastiske indtryk gennem en linse :) det er som om detaljerne forstærkes og glæden intensiveres ;) og så er det jo altid skønt at kunne se det igen på sin computerskærm og fremkalde de bedste til billeder eller postkort.
Vintergækkerne her står langs min husmur og lyser op i alt det visne løv og minder os om at vinteren inden så længe får ende og lysere og varmere dage går os i møde. Det giver fornyet glæde og energi synes jeg og det begynder at krible lidt i fingrene, efter at komme til at så og se tingene gro i haven.... men men men, den lyst må lige styres et par måneder endnu.
Det er meget længe siden jeg har blogget men nu tror jeg, jeg er klar igen. Der er bare sket så mange ting i mit liv - på indersiden. Nogle gange synes jeg at der sker så mange ting med min personlighed både som mig, som mor, som ægtefælle som veninde osv. at det er svært at skrive blog sideløbende. Jeg elsker at skrive og ved at min personlighed kommer til udtryk og når jeg så ikke lige helt ved hvem jeg er så er det lidt svært - med mindre det lige er i dagbogsform, hvilket jo ikke lige er tanken med denne blog. Nu vil jeg forsøge mig igen og for jer der finder interesse og måske endda glæde ved at følge min gøren og laden, så velkommen :)
Det her må I lige se. Er det ikke bare en skøn blå himmel - synes det er så livgivende !! og så lige vores lille gamle legehus som min far byggede til Rebecca for en del år siden - det har flyttet med os både frem og tilbage over storebælt - hun bruger det ikke rigtig mere, men tror ikke hun nænner at det bliver pillet ned - for "morfar har jo bygget det til mig og så kan man ikke bare smide det væk" vil hun helt sikkert hævde - og deri kan hun jo have så ganske ret. Den sidste beboer i huset var et lille pinsvin hun havde fundet i gården, som blev fodret og kæle med indtil det trissede af i ly af natten for selv at udvælge sig sit overvintringssted.
Vi bor jo i skoven men er ikke altid så gode til at gøre brug af det. Vi har imidlertid fundet nogle hyggelige steder og her er et af dem. Et hyggeligt sted lidt herfra hvor der er bålplads, brænde, sav og brændekløver med håndsving - her har vi brugt en del gode timer og når man så kan få far til at bage sit snobrød er det jo helt super :) Det er dejligt at gøre noget sammen og bål og skov kan vi alle være fælles om. Det eneste minus ved den her plet er, at uanset i hvilket retning jeg sidder placeret vender røgen altid sin søjle mod mig :( så jeg søger som regel i ly...
Nå, jeg ville bare lige hilse på og nu skal jeg igang med at lave snobrødsdej, pandekagedej og varm kakao - Marcus skal nemlig have legegruppen med hjem idag og vi skal nyde det gode vejr på ovennævnte plads - det glæder jeg mig til og håber bare at kammeraterne er lige så pjattede med den her form for hygge som vi er - og kan se det fornøjelig i selv at save og kløve bræned, samt snitte sin egen snobrødspind og sidde i 15 min og vende og dreje det indtil det er bagt ;) David er nemlig ikke med, så de må selv bage deres brød :)
Rigtig glædelig før-forår og husk nu at stikke ørene ud i det fri og lyt til fuglene - skulle øjnene slippe med ud, så nyd den høje blå himmel og lad sjælen suge solens stråler til sig - og pas så godt på os selv og hinanden !
Dejligt at have dig tilbage Dorthe.
SvarSletKnus far