Så blev vi også ramt af juleferien - alle er under tag og klar til julehygge.
Jeg kløede på fra morgenen af, med af få alle gulve vasket og det værste rod fejet af vejen, al disponibel plads skal nemlig anvendes når vi skal være 7 mennesker på 85 kvm. i 10 dage :)
De sidste julegaver er købt og nu håber jeg bare meget indtrængende, at det jeg har bestilt fra Langbortistan når frem som lovet - men jeg begynder at have min tvivl :o
Ferien blev indledt med æbleskiver og hygge - så er det lige jeg bliver lidt julemor ( hønemor vil nogen hævde ;) )
Ellers nyder jeg jo bare at julepynte og julehygge alle vegne og det må I jo så lige døje med nogle billeder af ;)
Her er det Rebeccas yndlingsbukser det er gået ud over. Hun præsterede jo at slå hul på knæet og det er surt når man har planlagt at bruge dem til juleaften.....
Camilla har fået den ide at alle skal have noget rødt på juleaften og så fik Rebecca ideen om at lave en julelap og sy på - synes da lige det blev meget sjovt og julet ;)
Camilla har fået den ide at alle skal have noget rødt på juleaften og så fik Rebecca ideen om at lave en julelap og sy på - synes da lige det blev meget sjovt og julet ;)
...eller IKEA-glassene der fik en varmefrakke i bedste julestil.
- for slet ikke at snakke om mine lærredsstøvler der fik lidt julesnøre og en silkesløjfe i anledning af højtiden :)
... Her er en julesalme fra en gammel salmebog blevet til et julekort med en engel.
Det gælder om at bruge anledningen - "det er jo kun jul jæn gång i æ or " citat Gertrud Sand.
Ellers er der ikke så meget mere at tilføje for min del, havde bare lige lyst til at blogge lidt - så til duften af flæskesteg, lyden af julesange og børnenes stemmer vil jeg rejse fra blogland og tilbage til "jul i Fyrrekoglen".
Glædelig 21 December og nyd nu hinanden - vi er ikke hinandens selvfølge men hinandens gaver :)
Glædelig 21 December og nyd nu hinanden - vi er ikke hinandens selvfølge men hinandens gaver :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar