onsdag den 19. december 2012

Killing, pas og julekort :)


Uuh, så er lille Simba ved at være så stor at han skal have et nyt hjem. Det er lidt vemodigt, for vi er kommet til at holde utroligt meget af ham. Han havde også en bror, men Rebecca opdagede hurtigt at hans ene ben var deformt og han ville aldrig komme til at gå, derfor valgte vi at få ham aflivet, lille Simba er derfor vokset op som enebarn og er utrolig tam. Han sover under Rebeccas dyne og suser altid rundt og følger med i hvad der foregår. Snøft, snøft -men vi KAN jo ikke beholde killinger hver gang vi har et kuld.... så hvis du kender nogle der ønsker sig en lækker rød hankilling, så giv lyd.



Her tager han lige en lille lur ;) bedårende - ikke !?



Ellers forsøger vi jo at blive klar til afrejse. Det er længe siden vi tjekkede pas og den slags og læste på Ugandas ambassades hjemmeside, at det er tilstrækkeligt at børnene står i vores pas. For to dage siden fik jeg så  bare lige kolde fødder og skrev til UCC hvor vi skal ned, for at høre om det holdt stik. Derfra fik jeg så sendt et link hvori der stod, at hvis de var indskrevet før okt. 2004, skulle de havde deres eget...... hen til skabet og gravet passet frem, der var indskrevet Maj 2004 - AAAARGH !!!!!! 

Efter at være gået forgæves til borgerservice mandag eftermiddag og komme til en låst dør kl 14.55 prøvede vi igen tirsdag. De var super søde og lavdede det som hastesag, så hvis postgangen skrider som den skal, har vi dem mellem jul og nytår - py-ha, det satte lige gang i stresshormonerne .... 



Så ER det jo December og julekort skal der til før det bliver rigtig jul her hos mig ;) Det blev til 25 af slagsen og jeg hyggede mig simpelthen. Jeg nyder at skrive og at sidde og tænke på de mennesker jeg sender en hilsen.

Selv har jeg hængt en lille snor  med klemmer op til de julekort der dumper ind i vores postkasse - så føl dog bare fri ;) der er plads til flere.... 
( hov, billedet er fra før jeg modtog nr. 3 ;) - hehe)



Nu er ferien lige om hjørnet og vi glæder os til at være hjemme alle syv og hygge os sammen - uuh, nyder bare familiehygge, så går der lidt hønemor i mig - gok, gok ;)

I får lige et lille billede af Simba til at slutte af med ;)



Rigtig glædelig 19. december :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar