Hvem havde troet det muligt... ikke mig ihvertfald, men ikke desto mindre skete det. Vi fik bragt nybagt morgenbrød søndag formiddag og oven i handlen en hyggelig familie at nyde det med - livet er da herligt :) Tak for lækkert brød Maja og hyggeligt selskab fra hele familien.
Weekenden er gået med total afslapning og hygge med de mennesker der slog vejen forbi poolen - og dem var der en del af.
Camilla har fået et par små beundrere, Ella og Kayleigh som er et par canadiske tvillingepiger. Her lægger Camilla neglelak på Kayleigh til stor begejstring for hende, de er et par små tvilling-prinsesser ;)
I Fredags da de var forbi for at svømme kredsede Ella rundt om mig i lang tid indtil det gik op for mig at hun ledte efter Camilla og stor var skuffelsen da hun fandt ud af at hun slet ikke var hjemme.... ;)
Se lige det blik - hun er godt tilfreds med udkommet af hendes arbejde med selv at tilberede pommesfrites :)
Fredag var pigerne ( Rebecca, Camilla og Louise ) igang med at klippe-klistre, her laves der masker til alle børnene på babyhjemmet inden de skal ud og slå tønde ned sammen med dem.
Den opmærksomme læser har sikkert noteret sig kødbakkerne til højre i billedet, det er kød til aftenenes ungdoms-pool-party som Camilla og Louise havde inviteret til. Det blev en rigtig hyggelig aften for både lokale og muzungoer, den skal vist gentages ;)
Marcus og Rebecca dokumenterer det hele på video, de måtte ikke slå med, så ville den bare ryge ned alt for hurtigt, men lidt moralsk support kan man jo altid yde...
... ihvertfald til et vist punkt... Til stor mamaerne brugte de noget tid i skyggen med deres ipads, - det er lidt svært at forstå hvad det er for en slags morskab man kan få ud af sådan en lille flad tingest ;)
En lille chamør med maske på, det var ikke noget de havde prøvet før, men de synes det var super sjovt og fræsede rundt med dem på selvom de knap kunne kigge ud af de små huller..
Når man sådan kører rundt ser man lidt af hvert. Her er det et stillads af temmelig tvivlsom kvalitet, ikke desto mindre sidder der en mand på toppen og arbejder... huha ..
Hernede kommer man nemlig ikke i spjældet for at flække sit eget stillads sammen eller foretage sig andre ting af kreativ karakter hvad byggeri angår.
Lidt svært at se måske, men det er et flyttelæs med lænestole, seng, og hele molevitten godt surret fast med et tov til sidst - det er til stadighed imponerende hvad de formår at stable på en bil.
Her har vi så en lokal dyretransport. Lig mærke til hornene der stikker ud på højre side. Køerne stod tæt pakket og imellem deres ben stod der geder. Rundt om er der som I kan se fastgjort banaer og mændende oven på læsset skal sikre sig, at dyrene ikke skaber ravace på turen. Det kan nu næsten ikke lade sig gøre, da flere af dem var bundet fast til tremmerne med deres horn..
Den gule lap under vinduesviskeren er ikke en p-møde, men en seddel p-vagten sætter fast når man har parkeret uden for en butik, når man så kommer tilbage betaler man en p-afgift.
Til sidst må I lige have dagens gode kommentar:
Miriam på 4 år kommer løbende og siger begejstret: Jonathan er her idag, så kan du se hvad farve han har..... den skulle jeg liiige have vendt et par gange inden jeg kommer i tanke om at vi jo lever et sted hvor vi ikke alle har samme farve. Hehe - for hende er det jo bare helt naturligt.
Miriam på 4 år kommer løbende og siger begejstret: Jonathan er her idag, så kan du se hvad farve han har..... den skulle jeg liiige have vendt et par gange inden jeg kommer i tanke om at vi jo lever et sted hvor vi ikke alle har samme farve. Hehe - for hende er det jo bare helt naturligt.
Hold jer muntre og tæl goderne, de er der :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar