- en dejlig skik synes jeg, som bærer historien videre fra generation til generation.
Det har været en hyggelig dag idag med små skønne oplevelser, dog lige med en enkelt øv-er :( mit kirsebærtræ klarede ikke frosten - alle blomster er gået til, så der røg de kirsebær vist - hvad er det dog også for et tosset vejr vi holder her til lands.
Nå, men mine minidrivhuse så ud til at have beskyttet mine majs, og kartoflerne klarede akurat frisag, så det vil jeg glæde mig over - og mon så ikke jeg skal have sået det sidste herhen over weekenden...
Idag fik jeg blandt andet gjort min afrikanske patchworktæppe færdigt - det får plads på min sol-sofa på terrassen tror jeg..
Camillas hippiegardiner blev også gjort næsten færdige - vi er vilde med patchwork - her er de zigzagget sammen af stof fra genbrug :) der er vist for 10 kr eller 15 - incl. ringe med clips.
Så mangler vi bare at få farmand til at skrue treæstangen fra loppemarkedet op - vupti, så er der nye gardiner for 25 kr - det er da til at smile over :)
Jeg gjorde da et godt køb mere i folkirkens nødhjælps lokale genbrug. De har halv pris i disse dage og jeg fandt et par træsko til hver af de to yngste, en rigtig god ting når der er mange små ture ud til trampolinen, over i anekset til de store søskende osv. har bare været for nærrig til at give næsten 200 pr. par - Her stod så 2 par helt nye i str. 35 og 36 og ventede på at jeg slæbte dem hjem - 20 kr. pr. par - haha, det er da herligt, nu bliver her danset rigtig træskodans ;)
Så må jeg lige vise Camillas kreative sans frem. Hun har været på jagt efter et par cowboy-shorts, men 200 kr. synes hun var lige i overkanten, så hun gik hjem og tømte posen der var på vej til genbrug og fandt et pat jeans, klippede og trævlede og vupti:
jeg synes de blev ret gode :)
Miriam fiksede Marcus nye cykelcomputer og fik den på hans nye cykel - så nu bliver der kørt kapløb op og ned ad vejen - en dejlig beskæftigelse for en frisk knægt.
Aftensmaden stod Miriam, Camilla og veninden Karoline for. Pandekager med stegt kyllingefilet i tern og en masse lækkert tilbehør - uuuhm :P Skønt at børnene er så gode til at lave mad.
Så har vi forøvrigt også været ude og vælge fliser til det badeværelse David er ved at bygge. Han er rigtig god og jeg er ret stolt af at han finder ud af det hele uden at være håndværker eller noget i den retning, det bliver super godt tror jeg :)
Nå, jeg vil hen og sætte flere lys i vinduerne og få gang i noget godnat-putning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar